Skitsering og planlægning af kunstlyset udendørs

Analyse af område og krav

ip-70-10-10-astrid-espenhain-wirehængt-gadelys-nat-high.jpg

zoomWirehængt gadebelysning.
Foto: Astrid Espenhain.  

En belysningsløsning skal have en kvalitet, der sikrer tilstrækkelige synsbetingelser og får belysningen til at fremstå som et naturligt element i det område, der belyses.

Lyset guider og viser vej. Det gælder både, hvor der er tale om egentlig vejbelysning og i områder som f.eks. en gågade, et torv eller et boligområde. Belysningen kan være et vigtigt element mht. at understøtte navigationen i et område og give signaler om områdets anvendelse.  Et område vil virke mere overskueligt, hvis lyset bidrager til at fremhæve færdselsårer og vigtige ting i omgivelserne.

Belysningen kan gøre en by eller et område attraktivt om aftenen og understøtte områdets identitet. En god og tilstrækkelig belysning vil desuden bidrage til at skabe tryghed. I den sammenhæng kan både belysningsstyrke, regelmæssighed, lyspunktshøjde og farvegengivelse have betydning.

Ved analyse af en udelysopgave kan følgende spørgsmål være relevante:

  • Hvilken synsopgave skal belysningen understøtte?
  • Hvor skal lyset være og hvor skal der være mørke?
  • Hvilken fordeling af lyset vil være passende?
  • Hvor præcist skal lyset styres ud ad armaturet?
  • Skal lyset have andre funktioner end at lyse?
  • Hvilken lysfarve skal lyset have?
  • Hvilekt Ra-indeks skal lyset som minimum have?
  • Skal lyset være effektfuldt eller diskret?
  • Hvilke forhold er væsentlige mht. vedligeholdelse og drift?
  • Skal lyset kunne dæmpes?


Listen indeholder blot nogle af de spørgsmål, der kan være relevante at stille i forbindelse med planlægningen af en belysningsløsning.

 

ip-70-10-30-astrid-espenhain-trianglen-high.jpg

Trianglen i København. Foto: Astrid Espenhain.

 

Brug vejreglerne
Ved planlægning af vejbelysning og belysning i byer bør man tage udgangspunkt i vejbelysningsreglerne. For de områder der er omfattet af vejbelysningsreglerne, bør reglerne nemlig følges, med mindre der er tungtvejende grunde, der taler imod.

I første omgang gælder det om at fastlægge, hvilken type vej (og vejklasse) eller område, der skal belyses, dernæst at kortlægge, hvilke krav der stilles til belysningen. 

I vejreglerne beskrives belysningskvaliteten i belysningen ved hjælp af belysningsklasser. De forskellige belysningsklasser knytter sig til forskellige anvendelsesområder. Hver belysningsklasse indeholder et sæt af lystekniske krav til belysningen af det aktuelle trafikareal samt krav til andre forhold, som f.eks. blænding.

Belysningsniveauerne i vejbelysning er lave og synsforholdene er forringede i forhold til de niveauer, der findes i dagslys og indendørs belysning. Forringelsen afhænger dog ikke alene af belysningsniveauet, men også af andre forhold, som f.eks. lys i vejens omgivelser og blænding fra modkørende.

Vejreglerne er tilgængelige på www.vejregler.dk. I hæftet 'Håndbog for visuel udformning' findes en række eksempler, som kan give inspiration til nye belysningsløsninger på veje, pladser, gågader, rekreative områder etc.    

Belysningsplan
For en kommune kan det være nyttigt at have en belysningsplan. Belysningsplanen er et godt redskab til at sikre, at nye belysningsanlæg udformes ud fra de samme kriterier, som den eksisterende belysning. En belysningsplan vil desuden kunne udstikke klare retningslinjer for, hvor der skal etableres hvilken belysning og hvor der ikke er behov for belysning.

En belysningsplan kan være et praktisk redskab til at fastlægge en god og sammenhængende belysning for et afgrænset område. En belysningsplan vil typisk indeholde overordnede retningslinjer og principper for belysningen af veje og andre færdselsårer i det område, den omhandler. Detaljeringsgraden kan variere.

Udover de overordnede principper bør en belysningsplan tage højde for, at visse områder må behandles individuelt og at valg af belysningsform mv. i disse områder kan afvige fra de generelle retningslinjer.

En belysningsplan er et planlægningsværktøj, som ikke kan erstatte en egentlig projektering af belysningen. 

Spildlys
Spildlys fra udendørs armaturer skal begrænses bedst muligt. Spildlyset fra et armatur, der sender alt lyset nedad mod vejen eller fortovet er minimalt. Hvis en lille del af lyset fra armaturet derimod udsendes til siderne eller ligefrem opad, vil der være spildlys, ligesom armaturet kan give anledning til blænding. Til gengæld har sidelyset en rumdannende effekt, hvilket kan være ønskeligt i nogle sammenhænge.

Særligt i ikke bymæssige områder bør man være opmærksom på at begrænse spildlyset, så man begrænser energiforbruget, undgår blænding og kan se stjernerne på nattehimlen. Belysning af nattehimlen begrænses ifølge vejbelysningsreglerne ved:

  • begrænset brug af vejbelysning i åbent land
  • valg af belysningsklasser svarende til forholdsvis lave niveauer tilpasset behovet
  • begrænsning af fjernvirkning ved brug af armaturer med høj afskærmningsklasse
  • brug af armaturer i særligt høje afskærmningsklasser (med mindre dette har stærkt uheldige følger for belysningsanlæggenes økonomi eller udformning)
  • natreduktion (sænkning af belysningsniveauet om natten).


Effektbelysning
Somme tider anvendes lys til at skabe en bestemt stemning. Andre gange belyser man en bygning eller et monument med henblik på at fremhæve det der belyses. Disse former for belysning kaldes effektbelysning og bidrager til oplevelsen af et udendørs rum eller område i perioder uden dagslys.

Ved at fremhæve noget frem for andet kan effektbelysningen bidrage til at styrke identiteten i et område og dermed bidrage til at øge brugen af et uderum.

I Danmark har vi ikke tradition for at anvende effektbelysning udendørs. Effektbelysning behøver dog ikke være voldsom. Der kan være tale om markeringer, som kun netop fremhæver en bygningsdel, et springvand eller et træ.

Effektbelysning kan desuden anvendes som markeringslys eller til at fremhæve kritiske områder i trafikken. Eksempler på dette er markering af en rundkørsel eller et særligt område ved hjælp lys.

 

ip-70-10-20-astrid-espenhain-effektbelysning-high.jpg

Effektbelysning i belægningen ved Aarhus Å. Foto: Astrid Espenhain. 

 

 

Relaterede emner: