Skitsering og planlægning af dagslyset

Dagslysmængden

ip-50-20-10-astrid-espenhain-ovenlys-high.jpg

Museumshal med masser af
dagslys. Foto: Astrid Espenhain.  

zoom

Dagslys er som regel den bedste og mest energirigtige form for belysning og bidrager samtidig til vores velbefindende. Derfor er det vigtigt at planlægge og indrette boliger, arbejdspladser, skoler mv., så vi får størst muligt glæde af dagslyset.

Det meget brede udbud af glas- og facadekonstruktioner gør det muligt at skabe store glasfacader og ovenlys. På denne måde kan man opnå en optimal udnyttelse af dagslyset og dermed store elbesparelser.

Dagslyset skal planlægges, så det opfylder gældende krav til dagslys. For at udnytte dagslyset optimalt og samtidig undgå problemer med blænding, varme og dårlige synsbetingelser, kræves viden hos projekterende arkitekter og ingeniører om de forskellige parametre, som er afgørende for at opnå et godt belysningsmiljø og et godt arbejdslys.

Dagslyset skal tænkes ind i arkitekturen fra begyndelsen
Hvis man sørger for at minimere de gener, dagslyset kan medføre, er dagslyset godt for både trivsel og energiregnskab.

Eftersom mange forhold vedr. en bygnings udformning har direkte eller indirekte indflydelse på dagslysforholdene i den færdige bygning, er det en god idé at tage højde for dette allerede i den tidlige skitseringsfase. For at sikre at dagslyset i størst mulig udstrækning dækker de behov for belysning, som bygningens funktioner stiller, må den projekterende desuden have et godt indblik i, hvilke aktiviteter der skal foregå i de enkelte rum.

Dagslysfaktoren DF
Mængden af dagslys angives ofte ved en såkaldt dagslysfaktor (DF).

Dagslysfaktoren udtrykker forholdet mellem belysningsstyrken i punktet i planet (f.eks. på et skrivebord) og den samtidige belysningsstyrke udendørs på et vandret plan, belyst af en fuld himmelhalvkugle. Dagslysfaktoren er altså et mål for, hvor stor en andel (%) af dagslyset, der på et hvilket som helst tidspunkt vil være til stede i en given position i et rum.

I mange tilfælde angives dagslysmængden i et rum også ved en middeldagslysfaktor, dvs. den gennemsnitlige dagslysfaktor i rummet.

Dagslysfaktoren er et kvantitativt mål og siger ikke noget om kvaliteten af dagslyset, herunder om dagslyset giver anledning til gener, eller hvordan dagslyset er fordelt i lokalet.

Erfaring viser, at et rum med en gennemsnitlig dagslysfaktor på 5 % eller mere opleves som let og velbelyst. Med en gennemsnitlig dagslysfaktor på 5 % eller mere vil der i løbet af dagens lyse timer kun sjældent være behov for kunstig belysning.

Optimering af dagslysmængden
Hvis man sørger for at planlægge dagslysforholdene i en bygning optimalt, vil man kunne klare sig med dagslys alene i størstedelen af de lyse timer.

Bygningens dimensioner, i særdeleshed rumdybde og etagehøjde, har stor betydning for mængden af dagslys. Med en loftshøjde på under 3 meter kan man typisk opnå en dagslysmængde, der er tilstrækkelig til almindeligt synsarbejde i positioner, der er placeret 4-5 meter fra vinduet, forudsat at vinduets placering og udstrækning er rimelig.

 

Tommelfingerregel:

Dagslyset er tilstrækkeligt i en afstand fra vinduet, der
svarer til 2 x afstanden mellem vinduets overkant og gulvet. 

 

De krav om rumlig fleksibilitet, som præger meget byggeri i dag, medfører ofte dybe lokaler, hvor det kan være vanskeligt at få tilstrækkeligt dagslys fra facadevinduer alene. Derfor er det en god ide at supplere med sekundære lysindtag eller dagslys fra flere sider.

I lokaler med sidelys vil mængden af dagslys i lokalet variere afhængig af afstanden til vinduet og dagslyset vil aftage hurtigt, når afstanden til vinduet øges. Det er vigtigt at tage højde for dette i forbindelse med indretningen, f.eks. ved at placere de aktiviteter, der foregår hele tiden ved eller i nærheden af vinduet. Dette gælder også for meget dybe rum med sidelysvinduer i modstående facader. Her vil der ofte være en zone midt i rummet, hvor dagslyset ikke er tilstrækkeligt.

Den del af et vinduesparti, der er placeret under almindelig bordhøjde, bidrager ikke til dagslysmængden i den bageste del af rummet.

I lokaler med ovenlys vil mængden af dagslys i lokalet ligeledes variere afhængig lokalets dimensioner og ovenlysenes placering og udformning.

I lavloftede lokaler kan små ovenlys give en uheldig spoteffekt, især hvis ovenlyset kommer ind via høje skakter. Ovenlys i form af højtsidende dagslysvinduer, shedtag (savtakket forløb af tagfladen skråtstående, typisk nordvendte) o.lign. er et godt supplement i dybe rum, hvor dagslyset fra sidevinduer ikke er tilstrækkeligt.

Hvis ovenlyset planlægges fornuftigt i forhold til rummets dimensioner, vil man kunne opnå et relativt ensartet belysningsniveau i et dybt rum, hvor sidelys ville være utilstrækkeligt. I rum med ovenlys bør man sørge for at der også findes sidelysåbninger, så de personer, der opholder sig i rummet har udsyn til omgivelserne. 

Den bedste dagslysløsning opnås i langt de fleste tilfælde ved en passende kombination af sidelys og ovenlys. Det øger mængden af dagslys i hele lokalet og giver samtidig mulighed for at opleve solens og himlens varierende lysindfald i rummet.  

 

ip-50-20-30-werner-osterhaus-store-vinduer-i-højloftet-lokale-high.jpg ip-50-20-40-werner-osterhaus-ovenlys-i-sportshal-high.jpg

Eksempler på dagslysindfald. Fotos. Werner Osterhaus. 

 

Glassets transmittans
Egenskaberne for de glas, der benyttes i vinduer har meget stor betydning for, hvor meget dagslys der transmitteres gennem vinduet. De krav, der stilles i bygningsreglementet, forudsætter en lystransmittans LT på 0,75 (75 %). Mange glastyper har imidlertid en lavere LT-værdi og slipper derfor ikke nær den samme lysmængde ind i rummet.

For at sikre at dagslysmængden i en bygning bliver så stor som muligt, bør man altid vælge glas med så høj en transmittans som muligt.   

Vinduesstørrelser og placering
Både størrelsen og placeringen af vinduer har betydning for, hvor meget dagslys der tilføres et rum.

Der kan være mange grunde til at vælge en bestemt placering af et vindue. Hvis man sørger for at vinduet er placeret højt, kan dagslyset transporteres langt ind i lokalet. Vinduer under bordhøjde bidrager kun med lys på gulvet foran vinduet og er derfor sjældent nogen god idé. Disse lavtplacerede vinduer giver desuden ofte anledning til gener som følge af en skæv dagslysfordeling, ligesom der vil være risiko for overophedning.

Hvad angår placering af vinduer i forhold til verdenshjørnerne er det optimalt at orientere bygningen, så de rum, der benyttes mest, f.eks. kontorer og andre arbejdslokaler, har facade mod syd. I den forbindelse skal man imidlertid være opmærksom på at vinduerne skal være forsynet med en justerbar afskærmning, så gener i form af direkte sollys kan afhjælpes.

Et rum kan med fordel have vinduer til flere sider. F.eks. i en smal bygning med vinduer på begge sider eller ved hjælp af ovenlys.

Det reflekterede dagslys
Det interreflekterede dagslys i et rum kan udgøre en væsentlig del af den samlede dagslysmængde i et rum. Derfor spiller rummets flader en væsentlig rolle i forhold til at fordele det dagslys, der tilføres rummet.

I et rum med mørke vægge, mørkt gulv og mørkt loft vil dagslyset stort set ikke blive reflekteret. Hvis rummets betydende flader derimod er lyse, vil det interreflekterede dagslysbidrag være stort.     

Udover at bidrage positivt til dagslysmængden, vil et lyst rum, der kan reflektere dagslyset bevirke, at kontraster mellem vinduesflader og vægflader omkring vinduet mindskes. Hvis vinduerne i et rum kan placeres på mere end én væg, fås den bedste virkning, idet den ene vinduesvæg belyses fra vinduer i den anden og således nedsætter luminansforskelle mellem væg og vinduer.

 

Relaterede emner: