Skitsering og planlægning af dagslyset

Dagslysgener

I lokaler med vinduer, som sikrer en god tilgang af dagslyset vil det ofte være nødvendigt at tage højde for de gener, som dagslystilgangen kan føre med sig.

I forbindelse med projekteringen af et byggeri bør man tage stilling til om vinduesstørrelser, placering, orientering mv. giver anledning til gener i form af f.eks. blænding og/eller varme.  

Opholdsrum, arbejdsrum mv. som har direkte solindfald, bør udstyres med solafskærmning for at undgå blænding og evt. generende reflekser. For at sikre at afskærmningen ikke reducerer dagslysindfaldet, når der ikke er gener, bør afskærmningen kunne reguleres.

Hvis man planlægger at have store vinduesarealer i en bygning, må man være særlig opmærksom på at kunne afhjælpe de gener i form af sollys og blænding fra vinduerne, som ofte forekommer på vores breddegrader, hvor solen står lavt en del af året.

Udover egentlige blændingsgener, kan både sollys og himmellys give ubehagelige reflekser i computerskærme. Dette er særligt et problem i storrumskontorer, med store vinduer langs hele facaden. Problemet kan afhjælpes ved at afskærme bag personen, f.eks. med en rumdeler eller en reol.

Generende dagslys kan reduceres ved at placere arbejdsborde o.lign., så synsretningen hos den, der sidder ved bordet er parallel med vinduerne. Derudover kan det være en god idé at placere computer- og tv-skærme længst væk fra vinduerne.

For at reducere problemer med blænding fra dagslyset, bør vindueskarme, rammer og vægge være lyse. På denne måde mindskes risikoen for blænding.

Overophedning
Store vinduer mod syd og vest vil ofte medføre gener i form af overophedning, ligesom den tilførte varmemængde fra solstrålingen gennem et ovenlys kan være betydelig i sommerhalvåret.

Problemet afhjælpes ofte ved at anvende køling. Denne løsning koster imidlertid dyrt i energiregnskabet. I stedet kan man med fordel anvende en udvendig justerbar afskærmning, som sikrer, at solvarmen holdes ude.

 

ip-50-40-10-udvendige-markiser-high.jpg

Effektiv udvendig afskærmning med udvendige markiser, Moderna Museet, Stockholm. Foto: Astrid Espenhain.

 

Afskærmning
Solafskærmningen har to funktioner. Afskærmningen skal dels afhjælpe problemer med blænding og reflekser, dels reducere varmebelastningen. Hvad angår reduktion af varmebelastningen, sker dette mest effektivt med en udvendig solafskærmning. Når der anvendes udvendig solafskærmning bør det sikres at disse kan være i brug ved vindhastigheder op til 15 m/s (UBST Indeklimavejledning - Planlægning af godt indeklima i undervisningsbyggeri).

Afskærmningen må ikke reducere muligheden for udsyn i de perioder, hvor den ikke anvendes. En afskærmning der kan reguleres vertikalt (op/ned), vil ofte give en bedre fleksibilitet end en afskærmning, der reguleres horisontalt, som f.eks. et gardin. Med en vertikal justering, kan man nemlig nøjes med at skærme den øverste del af en vinduesåbning af og samtidig bevare udsynet gennem den nederste del. En afskærmning med lameller, f.eks. persienner, er ofte en god løsning, da den også giver mulighed for at bevare en del af udsynet.  

 

Relaterede emner: