Projektering

Samarbejde- og projektforløb

Planlægningen af en belysningsløsning er et væsentligt element i et projekteringsforløb og involverer ofte personer med forskellig faglig baggrund.

En proces vedr. et byggeri eller et udendørs område starter typisk hos bygherren, som i første omgang udstikker rammerne for byggeriet eller området. Herefter giver et eller flere arkitektfirmaer og/eller landskabsarkitektfirmaer, oftest i samarbejde med rådgivende ingeniørfirmaer, deres bud på realiseringen af bygherrens ønsker.

Hvis der er tale om en offentlig opgave, dikterer EU's udbudsregler, at større bygge- og anlægsprojekter bydes ud, f.eks. i en arkitektkonkurrence. Efter en eventuel konkurrence vil vinderforslaget blive bearbejdet af arkitekter og ingeniører for derefter at blive udbudt til opførelse af en eller flere entreprenører. Udførelsen påbegyndes herefter og processen overvåges løbende i form af tilsyn fra arkitekter eller ingeniører.

 

ip-80-10-10-par-fri-modellen-low.jpg
Der eksisterer et stort udvalg af modeller for strukturering af en byggeproces.  En af de mest anvendte erPAR/FRI modellen, som er udviklet af PAR (Praktiserende Arkitekters Råd) og FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører). Modellen er gengivet herover.

 

Eksisterende modeller for strukturering af en byggeproces omfatter normalt ikke belysningsrådgivning, som kun er nævnt som et evt. tillægsarbejde. På trods af dette, bør processen omfatte forhold vedr. både kunstlys og dagslys.  

Belysningsprojektering
Planlægningen af en optimal belysningsløsning kræver kendskab til de synsopgaver, belysningen skal understøtte samt forståelse for rummet og belysningens bidrag til opfattelsen af dette. Det gælder både ude og inde og i forhold til både dagslys, kunstlys og lysstyring.

Hvis der i en bygning er forskellige typer synsopgaver i samme lokale, må placeringen af disse lægges fast, ligesom det må besluttes, hvor færdsels- og transportarealer mv. skal være. Hvis der er tale om et udendørs område, må de aktiviteter, der skal foregår i forskellige dele af området, ligeledes specificeres.

Hvis det under projekteringen af et byggeri ikke er muligt at afgøre, hvor de forskellige arbejdspladser oa. skal placeres, eller hvis arbejdet er af en sådan karakter, at der må regnes med variable arbejdspladser, må der ved projektets udformning tages hensyn til dette. Belysningsløsningen må i så fald være så fleksibel, at den til enhver tid kan tilpasses arbejdspladserne. Det vil altid være en god idé at indarbejde så stor fleksibilitet for den enkelte bruger som muligt.

Krav til belysningens kvalitet fastlægges med udgangspunkt i specificerede synsopgaver samt krav og ønsker til det visuelle miljø. Krav til lyskvalitet og gode synbetingelser omfatter belysningsniveau, luminansfordeling, blændingsgrænserfarveegenskaber mv. Derudover må æstetiske og arkitektoniske hensyn tages i betragtning, herunder forhold vedr. indretning og farver. Den gode belysningsløsning bør altid tage udgangspunkt i menneskers behov. Derudover vil bygningens fremtræden udefra i aften- og nattetimer ofte have betydning.

For et udendørs belysningsanlæg må kvalitetskrav til belysningen tilsvarende fastlægges med udgangspunkt i de aktiviteter, området skal anvendes til og under hensyntagen til områdets ønskede karakter, farver mv., herunder sammenhæng med - og påvirkning af omgivelserne.

I samme forbindelse vil det ofte være relevant at tage stilling til brugsmønstre for forskellige dele af området eller bygningen samt behov for og krav til styring og regulering.

Lysdesigner
I visse belysningsprojekter, f.eks. større og/eller komplekse projekter, vil det ofte være en god idé at involvere en lysdesigner. Lysdesigneren kan bl.a. hjælpe bygherren med at opstille de rette krav og ønsker til belysningsprojektet, så belysningen tilfører bygningen eller området den værdi bygherren ønsker.

Lysdesignerens opgave er at skabe den rette belysningsløsning. I større projekter sker dette typisk ved, at der, med udgangspunkt i en hoved-idé for projektet udarbejdes en belysningsstrategi samt et eller flere koncepter for de områder, hvor der ønskes særlige belysningsløsninger.

Afhængig af belysningsforslagenes størrelse og kompleksitet, nuanceres og detaljeres de valgte idéer og koncepter til belysningen i det videre projekteringsforløb. Dette sker i samarbejde med arkitekter, landskabsarkitekter, rådgivende energi- og el-ingeniører, entreprenører og/eller installatører.

Et godt lysdesign, optimale dagslysforhold samt en god og hensigtsmæssig styringsløsning kan løfte kvaliteten af en bygning betragteligt og tilføre værdi i form af godt arbejdsmiljø, energieffektiv belysning og en optimal understøttelse af arkitekturen. Omvendt kan en belysningsløsning, der ikke er ordentligt gennemtænkt, gøre selv den mest spændende arkitektur kedelig og uinspirerende.

En lysdesigner behersker som oftest flere discipliner, og besidder en kombination af tekniske, visuelle, æstetiske og designmæssige kompetencer.

En lysdesigner er typisk selvstændig eller ansat i en lysafdeling i et rådgivende firma.

Fælles forståelse - fælles sprog
Planlægning af belysning involverer ofte personer med forskellig faglig baggrund, f.eks. lysdesignere, arkitekter, landskabsarkitekter, installatører og/eller rådgivende ingeniører. Det gælder ikke mindst i dag, hvor det bliver mere og mere påkrævet, eksempelvis af energimæssige årsager, at arbejde med intelligente bygninger. 

De forskellige faggrupper bruger forskellige udtryk, nogle gange for de samme begreber. Mens tekniske beskrivelser indeholder målbare størrelser, knytter visuelle beskrivelser sig primært til subjektive opfattelser. Dette kan føre til forvirring mellem parterne.

En belysningsrådgivers tekniske beskrivelse af en belysningsløsning kan omfatte begreber som lysstrøm, belysningsstyrke, luminansfordeling, spredningsvinkel, farveegenskaber, blændingstal, dagslysfaktor mv., mens arkitekten snarere beskriver lyset ud fra oplevelsen og anvender begreber som lysniveau, lyshed, skyggetegning, reflekser, intensitet, hårdhed og farve.

Nogle begreber dækker det samme, mens andre adskiller sig ved at tage udgangspunkt i enten det oplevede eller det målbare. Det er vigtigt, at de forskellige parter, der er involveret i planlægning og projektering af belysning, forstår og respekterer hinandens værdier og måde at anskue belysningen på.

Teknikerne må forholde sig til det oplevede, ligesom ikke-teknikerne må forholde sig til det målbare. 

Rådgivning i forbindelse med projektering
Til grund for projekteringen, vil der ofte være udarbejdet et byggeprogram, som indeholder bygherrens krav og ønsker til byggeriets funktionalitet.

Selve projekteringen af et byggeri eller udendørs anlæg starter med dispositionsforslaget, som med udgangspunkt i byggeprogrammet indeholder en beskrivelse og visualisering af projektets forudsætninger, æstetiske idé, funktioner mv. I dispositionsforslaget findes også forslag til overordnet materialevalg samt overvejelser omkring styring, drift og vedligehold.

Hvis der er tale om et byggeprojekt, undersøges det i denne fase om dagslysforholdene lever op til det ønskede. Hvis dette ikke er tilfældet, overvejes hvilke foranstaltninger der kan træffes for at forbedre dagslysforholdene. Derudover undersøges det, om belysningen og/eller dagslyset giver anledning til for stort energiforbrug og/eller varmegener. Varmebelastningen fra vinduer og belysning kan blive så stor, at et uforholdsmæssigt energikrævende og/eller dyrt ventilationsanlæg bliver nødvendigt.

På grundlag af de første skitser i dispositionsforslaget kan principforslag til belysningen udarbejdes. Overvejelser omkring dagslysforhold og udnyttelse af dagslyset bør ligeledes starte her. I den forbindelse kan det være en god idé at supplere beskrivelserne med visualiseringer, soldiagrammer samt dagslysberegninger. I større projekter kan en egentlig afprøvning af både belysning og dagslysforhold være nyttig.

I det efterfølgende projektforslag udarbejdes planer, snit og principdiagrammer, som i nødvendigt omfang suppleres med visualiseringer og beskrivelser, der gør rede for forslagets karakter og kvalitet. Projektforslaget danner grundlag for at bygherren træffer endelige beslutninger om opgavens æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske løsning samt drift, vedligeholdelse og finansiering. På baggrund af projektforslaget kan udbudsform og entrepriseopdeling fastlægges, hvis dette ikke er fastlagt i en tidligere fase.

Belysningsforhold kræver normalt ikke myndighedsbehandling. I de tilfælde, hvor dagslysforholdene kræver en myndighedsgodkendelse, er det et forprojekt (også kaldet myndighedsprojekt), dvs. en viderebearbejdning af det godkendte projektforslag, der danner grundlag for myndighedsbehandlingen.  (http://www.frinet.dk/media/9937/1030_189.pdf)

Dagslysforholdene dokumenteres i den forbindelse bl.a. vha. de belysningsberegninger, som er udarbejdet i tidligere faser.

Efter myndighedsgodkendelsen kan hovedprojektet udarbejdes. Hovedprojektet består af tegninger og beskrivelser, som entydigt danner grundlag for de kontrakter, der indgås vedr. udførelse samt for de endelige myndighedsgodkendelser. Af tegningerne fremgår det tydeligt, hvilke armaturer mv. der skal anvendes, hvor de skal placeres samt oplysninger vedr. montage, ophængningshøjde mv.

I hovedprojektet indgår desuden udarbejdelse af en vedligeholdelsesplan med angivelse af faste terminer for rengøring af armaturer og lyskilder samt gruppeudskiftning af lyskilder.

Hvis projektet skal udbydes i licitation, skal der, sammen med hovedprojektet, udarbejdes et udbudsmateriale.

Udbudsmateriale
Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at fremkomme med tilbud.

Udbudsmaterialets form og omfang afhænger af udbuds- og entrepriseform og indeholder en beskrivelse af de leverancer og ydelser, herunder omfang og indhold, der ønskes tilbud på. Med mindre andet er oplyst gives tilbud almindeligvis i henhold til bestemmelserne i 'Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed' (AB92).

Udbudsmaterialet består oftest af hovedprojektet, suppleret med et udbudsbrev, en række udbudsbetingelser, herunder f.eks. AB92, beskrivelse af samarbejde, byggeplads, plan for sikkerhed og sundhed samt en tilbudsliste. Endvidere vil forskellige offentlige bygherrer som f.eks. direktorater, regioner og kommuner have deres egen udbudsparadigmer som skal anvendes.

Da belysningsstandarden DS/EN 12464-1 indeholder lovgivningsmæssige minimumskrav og hverken er ment som eller egnet til udbudsbetingelser, er det ikke tilstrækkeligt blot at skrive at lyset skal overholde krav i DS/EN 12464-1. Det vil ofte være nødvendigt at stille særlige krav for at opnå den ønskede belysning. Derfor bør man starte med at udarbejde en belysningsstrategi for projektet. 

Konvertering af foreskrevne armaturer
I nogle belysningsprojekter bliver de armaturer, der er foreskrevet af rådgiveren, forsøgt konverteret til billigere armaturer, der minder om de foreskrevne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke er tilladt at foreskrive specifikke produkter i offentlige opgaver. 

Konvertering af foreskrevne armaturer har flere ulemper. Man skal være opmærksom på, at armaturer, der tilsyneladende minder om hinanden, kan have vidt forskellig lysforsejling, dvs. at de udsender lyset vidt forskelligt, hvilket har stor indflydelse på, hvordan lyset fordeles i de områder, der belyses. I de fleste belysningsprojekter vil valg og placering af armaturer være fastsat med udgangspunkt i en belysningsberegning. Ved konvertering bør man altid sikre sig, at belysningsberegningen stadig holder, og at lyset lever op til de stillede kvalitetskrav.

Derudover skal man være opmærksom på, at lysstrømmen fra de lyskilder, der anvendes er den samme. Hvis lyskildens lysstrøm i det armatur, der konverteres til, er lavere end lysstrømmen i det oprindelige armatur, vil lysmængden i hele belysningsanlægget også være lavere. Her kan en løsning være at kompensere for dette ved at øge antallet af armaturer.

Endelig kan der være væsentlige forhold vedr. installation, pladsforhold, varmeforhold, robusthed, levetid eller andet, der bevirker, at et konverteret belysningsanlæg ikke lever op til bygherrens krav.

Ved konvertering af armaturer er det derfor altid en god idé at få lavet en beregning af det nye belysningsanlæg.

Rådgivning i forbindelse med udførelse
Rådgivning i forbindelse med udførelse omfatter byggeledelse, projektopfølgning, fagtilsyn, mangelgennemgang og deltagelse i aflevering.

Byggelederen styrer bygge- og anlægsaktiviteterne i forhold til tid, kvalitet og økonomi og varetager kontakten til myndighederne vedr. færdigmelding, tilladelse til ibrugtagning mv. Byggelederen koordinerer desuden det samlede fagtilsyn og sørger for at kommunikere med bygherren og eventuelle brugere, som er påvirket af byggesagen.

Rådgiveren står for løbende kontrol i form af tilsyn. Her kontrolleres det, at arbejdet udføres i overensstemmelse med projektet og entrepriseaftalerne, herunder at kvaliteten af det udførte arbejde er i orden. Rådgiveren deltager desuden i justering og indregulering af belysningsanlæg.

 

Relaterede emner: