Projektering

Entreprise- og samarbejdsformer

Alt efter hvilken entrepriseform der anvendes kan samarbejdet mellem parterne i en bygge- eller anlægsproces forløbe forskelligt, ligesom de forskellige parters indflydelse på beslutningsprocesser kan variere.

De fysiske rammers understøttelse af funktionerne i en bygning eller et område opstår som et samspil mellem mange faktorer, herunder forhold vedr. belysning. Inden for byggeri har man i dag fokus på intelligente bygninger og her spiller det tværfaglige samarbejde en central og afgørende rolle. 

I det følgende findes korte beskrivelser af de typiske samarbejds- og entrepriseformer, der anvendes i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver i Danmark.

Samarbejdsformer
Projektering af et byggeri kræver et tværfagligt samarbejde mellem specialister fra forskellige fagområder gennem hele projekteringsarbejdet. Bygnings- og indeklimamæssige faktorer påvirker hinanden og en ændring af én faktor vil påvirke en del af de øvrige. En fastlåsning af én af faktorerne vil delvis begrænse mulighederne for at nå den optimale løsning.

Belysningen indpasses i det almindelige projekteringsforløb. For at sikre optimale belysnings- og dagslysforhold, bør der tages hånd om disse forhold i en tidlig projekteringsfase som beskrevet i afsnittet om Samarbejde og projektforløb.

Det er vigtigt, at bygherren involveres i alle afgørende projekteringsfaser, så vedkommende kan godkende de beslutninger, der træffes. Det er lige så vigtigt, at der holdes løbende kontakt mellem de rådgivere, der repræsenterer de forskellige fag.

Det er ligeledes vigtigt, at forhold vedr. belysning, både dagslys og kunstlys, behandles på lige fod med forhold vedr. andre fagspecifikke forhold fra projektets begyndelse. På denne måde undgår man, at en tidlig fastlæggelse af forskellige bygningsdele mv. resulterer i en mindre heldig belysningsløsning.

Partnering er en relativt ny samarbejdsform, hvor både planlægnings- og udførelsesprocessen foregår i åbenhed mellem de involverede parter. Derved opnår parterne en fælles forståelse for projektet og alle parter tager ejerskab. Partnering kræver tæt dialog, mange møder og en god koordinering mellem de involverede. Tanken bag partnering er at optimere både processen og resultatet gennem dialog, tillid og åbenhed.

OPP (Offentlig-privat partnerskab) er en variant af partnering. Her indgår et privat konsortium samarbejde med det offentlige om finansiering, udførelse og vedligeholdelse. Det private konsortium vil typisk bestå af tre aktører: en ansvarlig for projektering og opførelse af byggeriet, en med ansvar for den efterfølgende drift og vedligehold samt en part, der er ansvarlig for den finansielle del.

Entrepriseformer
De gængse entrepriseformer er fagentreprisen, hovedentreprisen og totalentreprisen.

I en fagentreprise er alle fag ligestillede og ligeværdige. Bygherren har det overordnede ansvar for alle led i byggeriet men får typisk hjælp af en central bygherrerådgiver. Rådgiveren vil typisk være en arkitekt eller ingeniør, og varetager styring og koordinering af byggearbejderne. Indhentning af byggetilladelser, økonomistyring og kontraktforhandlinger med håndværkerne påhviler typisk bygherren. Ved uenighed skal bygherren forhandle med mange parter, og placering af ansvar kan være vanskelig.

I en hovedentreprise koordineres alle fag af en enkelt hovedentreprenør, der har ansvaret for opførelsen af det samlede byggeri eller anlæg. Fordelen ved denne konstruktion er, at bygherren i tilfælde af uoverensstemmelser kun skal forhandle med en enkelt part, nemlig hovedentreprenøren.

I en totalentreprise påtager en totalentreprenør sig at levere en færdigt byggeri til en fast pris inden for en given tidsfrist. Totalentreprenøren varetager alle planlægnings- og styringsopgaver lige fra projektering, kontakt til myndigheder samt projekt- og byggeledelse. Dette fritager bygherren for en del ansvar og administration i forhold til både fag- og hovedentreprise, men bygherren får herved også mindre indflydelse på arkitektur, kvalitet og økonomi. Bygherren vil i denne konstruktion ofte lade sig vejlede af en uafhængig bygherrerådgiver. Belysningen har ofte trange kår i en totalentreprise, hvilket skyldes, at belysningen sædvanligvis først indgår i slutningen af et byggeforløb, hvor de økonomiske ressourcer allerede er afsat til andre formål.

 

Relaterede emner: