Lyskvalitet

Visuel komfort

Begrebet visuel komfort dækker i denne sammenhæng fravær af ubehag, dvs. irritation og distraktion. Luminansfordeling og blænding spiller derfor en central rolle.    

Øjet indstiller sig på det luminansniveau, der findes i synsfeltet. Bliver luminansvariationerne i synsfeltet for store, kan vi opleve ubehag, f.eks. i form af blænding. Derfor er det vigtigt for synskomforten, at luminansvariationerne i et lokale eller på en arbejdsplads holdes indenfor visse grænser.

For at skabe et godt synsmiljø, må man have fokus på både belysningen af arbejdsobjektet og omgivelsernes belysning, som vi opfatter med  hhv. det centrale og det perifere syn. Periferisynet bidrager til at skabe et helhedsindtryk af omgivelserne, dvs. rummets dimensioner, form og materialer samt lysfordeling og atmosfære. Fortolkningen af informationer fra periferisynet gøres lettere, når lyset giver skygger, der fremhæver former i rummet, og gøres vanskeligere, når lyset er jævnt og monotont. ("Lys, sundhed og velvære", Jens Christoffersen, artikel i LYS nr. 1/marts 2006)

Blænding
I forhold til blænding skelner man mellem to former for blænding: Ubehagsblænding og synsnedsættende blænding. Ubehagsblænding er den fornemmelse af ubehag, der fremkommer, når der i synsfeltet findes lysgivere med høj luminans i forhold til baggrunden. Synsnedsættende blænding resulterer i nedsættelse af øjets kontrastfølsomhed og forringede synsbetingelser. Det fremkaldes af kraftigt lys, der rammer øjet.

 

ip-10-30-10-silla-herbst-blænding-i-tunnel-high.jpg

Blænding i tunnel. Foto: Silla Herbst.

 

Grænsen for, hvilken grad af blænding, der er acceptabel, afhænger af situationen. I visse typer situationer kan blænding ligefrem være et positivt element. Det gælder f.eks. i Tivoli og ved lignende festlige lejligheder.

Generende spejlinger og reflekser
Når lyset fra vinduer eller belysningsarmaturer spejler sig i blanke overflader, kan det give anledning til forringede synsbetingelser pga. generende spejlinger og reflekser. De generende spejlinger og reflekser kan undgås eller reduceres ved at placere armaturer og arbejdsemner på en måde, så de uønskede spejlinger og reflekser ikke kan opfattes inden for den normale synsretning.

Generende spejlinger og reflekser fra lyskilder i belysningen kan undgås ved at anvende velafskærmede armaturer. Derudover er det normalt en god idé at undgå blanke vægge og andre blanke overflader i rummet.

Øvrige forhold
Flimmer kan virke ubehageligt og bør undgås. Flimmer fra nogle typer lyskilder forekommer, fordi lyskilden anvendes med en såkaldt konventionel forkobling og derfor udsender lyset i glimt ved en frekvens på 50Hz (netfrekvens). Visse LED-armaturer og LED-lyskilder kan også flimre.

Generende flimmer opstår især, når lysstofrør og visse andre lyskildetyper er ved at være udbrændt. Flimmergener kan undgås ved at anvende gode elektroniske drivere og forkoblinger (HF). 

Øjets evne til at opfatte flimmer er størst i det perifere synsfelt og afhænger bl.a. af luminansen. Jo højere luminansen er, jo højere frekvens kan øjet opfatte. Det er individuelt, hvor følsom man er for flimmer, og hos nogle få kan flimmer udløse migræne.

 

Relaterede emner: