Lys til specifikke formål

Belysning i håndværk og industri

Belysningen på industriarbejdspladser skal være tilpasset de synsopgaver, der udføres.

Ved groft arbejde og skiftende arbejdspladser er det normalt en fordel med en jævn loftsbelysning. Ved fast placering af maskiner og arbejdsborde er det en god idé at have en differentieret belysning med flest armaturer i arbejdsområderne og færre armaturer i færdselsarealerne og særbelysning i form af arbejdslamper el.lign. ved de enkelte arbejdspladser.

Forkert belysning kan give anledning til både dårlig kvalitet af det udførte, arbejdsskader og alvorlige uheld. Uhensigtsmæssig belysning kan f.eks. give anledning til forkert aflæsning af instrumenter eller blænding i forbindelse med betjening af maskiner. Dårlig belysning kan desuden medføre forkerte arbejdsstillinger, som kan resultere i spændinger, o.lign. Hvis der arbejdes ved roterende maskiner, er det vigtigt at undgå stroboskopeffekter fra belysningen.

Kravene til belysningen, specielt særbelysningen, afhænger i høj grad af de materialer og objekter, der arbejdes med, herunder om overfladen er blank eller mat, om objektet er plant eller ikke, om genkendelse af farver spiller en rolle etc. I DS/EN 12464-1 er kravene til specifikke arbejsopgaver detaljeret i form af krav til belysningsstyrke, blænding, regelmæssighed og farvegengivelse.

I det følgende findes illustrerede eksempler på, hvilken type belysning der er den rigtige til forskellige typer arbejdsobjekter. Vedr. arbejde, som involverer pc-skærm o.lign. henvises til afsnittet Belysning ved skærm- og kontorarbejdspladser.

Rumlige og fortrinsvis matte objekter
Når man arbejder med rumlige objekter med fortrinsvis matte detaljer på fortrinsvis mat baggrund, har man som regel behov for at kunne skelne detaljer (ujævnheder, fejl, krøller etc.) i den matte overflade. Belysningen viser detaljer i overfladen vha. skygger og luminansvariationer. Disse variationer dannes med rettet lys, evt. med strejfende lysindfald ("strejflys").

 

ip-30-30-20-glpa-arbejde-med matte-detajler på-mat-baggrund-high.jpg

Eksempel på arbejde med rumlige objekter med fortrinsvis matte detaljer på fortrinsvis mat baggrund. Et rettet lys, evt. med strejfende lysindfald, vil fremhæve detaljer i overfladen vha. skygger og luminansvariationer. 

 

Detaljer på blank baggrund
Når man arbejder med metal eller et andet blankt materiale, kan man have brug for at kunne se detaljer (rumlige detaljer, opmærkning, ridser etc.) i metallets blanke overflade. En passende belysning kan bidrage til at fremhæve disse detaljer ved at lade baggrunden blive ensartet lys, så detaljerne fremstår som mørkere. For at opnå denne effekt skal lyset på arbejdsobjektet være diffust.

Til dette formål kan f.eks. anvendes et såkaldt storfladearmatur, dvs. et armatur, hvis lysende flade har en ensartet luminans, og hvis spejlbillede dækker de væsentlige dele af objektet. Hvis armaturet er anbragt nær ved objektet, og hvis objektet er lille, kan storfladearmaturer i sig selv have en begrænset udstrækning. Det væsentlige er, at hele objektets baggrund spejler armaturet ensartet, så detaljerne i objektet er synlige.

 

ip-30-30-30-glpa-arbejde-med blanke-detajler på-blank-baggrund-high.jpg

Aflæsning af en skala på metal. Baggrunden spejler det diffuse lys, så værdierne på skalaen træder frem.

 

Blanke detaljer på mat baggrund
Ved arbejde med blanke detaljer på en mat overflade, f.eks. ved arbejde med elektronik, fremhæves detaljerne bedst ved at lade disse spejle lyset, mens den matte baggrund fremtræder mørkere. For at opnå dette må man anvende armaturer, hvis størrelse er tilpasset arbejdsobjektet og som er placeret, så de spejler detaljerne i objektet

Ved arbejde med elektronik er det en god løsning at rette lyset ind over arbejdsfeltet fra armaturer i lav højde placeret på hver sin side af arbejdsbordet. På denne måde opnås en jævn belysning over et større arbejdsfelt.

Bløde buler i blanke flader
Når man arbejder med bløde retningsafvigelser i blanke flader, f.eks. opretning af buler på et pladeværksted, har man brug for at kunne kontrollere overfladens planhed. Lyset skal derfor placeres, så det fremhæver eventuelle retningsændringer i fladen. Dette kan ske vha. spejling af et regelmæssigt mønster i fladen.

For at opnå dette kan man lade fladen spejle enten en belyst væg med et regelmæssigt stribemønster eller et stort, jævnt, ikke for kraftigt lysende storfladearmatur med regelmæssigt stribe- eller gittermønster. Objekt placeres så dets baggrund spejler væggen eller armaturet ensartet, og retningsafvigelserne i fladen derved træder frem. Et eksempel er vist på billedet.

 

ip-30-30-40-glpa-spejling-viser-buler-i-blanke-overflader-high.jpg

Billedet viser et storfladearmatur med stribemønster placeret vinkelret på den bulede overflade. Af spejlingen fremgår det umiddelbart at der er buler i den blanke flade.

 

Detaljer i translucente materialer
Hvis man arbejder med translucente eller transparente objekter, f.eks. ved filmarbejde, kontrol at flasker el.lign., kan man have brug for at se detaljer i materialet ved gennemlysning. De bedste betingelser for dette opnås ved at placere objektet foran en lysende flade (lysbord eller lyskasse) og sørge for at luminanserne af de tilstødende flader og i omgivelserne er lavere end objektets. 

 

Detaljer bag transparent materiale
Når man skal se detaljer bag transparent materiale, f.eks. i forbindelse med aflæsning af instrumenter, skal aflæsningen ikke forstyrres af spejlinger i glas eller anden transparent afdækning. Derfor kan enten anvendes armaturer med ensartet og lav luminans eller armaturer med en lysfordeling, som ikke giver anledning til spejlinger i synsretningen.

ip-30-30-60-silla-herbst-pantonepalette-high.jpg

zoomHvis farver spiller en væsentlig rolle
i arbejdet, må lyset have gode farve-
egenskaber. Foto: Silla Herbst.

 

Farvekontrol og afstemning af farver
Ved vurdering af prøvetryk, sortering efter farver o.lign. skal belysningen sikre, at farverne fremtræder markant og uden forvrængning. Lyset må derfor ikke forhindre, at den ønskede balance mellem farverne opnås.

Til dette formål skal enten anvendes dagslys eller lyskilder med en farvetemperatur på 5000-6500 K og et Ra-indeks på minimum 90. Hvor to farver skal fremtræde indbyrdes ens under to forskellige typer lys, skal farverne vurderes under forskellige lyskilder, der udsender netop dette lys.

 

ip-30-30-70-broderi-i-diffust-lys-high.jpg ip-30-30-80-broderi-i-rettet-lys-high.jpg

I det diffuse lys på broderiet til venstre forsvinder detaljerne i stoffet og det bliver svært at placere stingene korrekt. Det rettede lys til højre fremhæver derimod stoffets detaljer. Her er både belysningsform og farveegenskaber i fokus. Fotos: DCL.

 

 

Relaterede emner: