Lovstof

Krav til vejbelysning

Krav og retningslinjer vedr. udendørs belysning af veje, pladser mv. findes i Vejdirektoratets håndbog fra 2015.  

Regler for vejbelysning findes i hæftet HÅNDBOG - VEJBELYSNING - ANLÆG OG PLANLÆGNING i daglig tale kaldet vejbelysningshåndbogen.

ip-40-40-40-vejbelysningshåndbogen2015
 

Vejbelysning omfatter den del af vejnettet, hvor belysningen tjener til at sikre fremkommelighed, trafiksikkerhed og tryghed. I vejreglerne skelnes mellem veje i bymæssige områder og veje i åbent land ud fra et princip om, at man ikke belyser veje i åbent land, med mindre der er tale om rundkørsler, som skal belyses, el.lign. som kræver belysning for at opretholde en god sikkerhed.

Krav til kunstig belysning på udendørs arbejdspladser findes i afsnittet Krav til belysning på arbejdspladser.

Normer, som skal overholdes
Vejreglerne indeholder to normer, dvs. krav som altid skal overholdes. De to normer gælder for signalregulerede kryds og fodgængerfelter:

  • 3.1.4 Kryds. Signalregulerede kryds skal altid belyses med mindst belysningsklasse LE5.
  • 3.1.8 Fodgængerfelter. Fodgængerfelter skal være belyst, enten af den normale vejbelysning eller af særskilt belysning.

Vejreglerne bør følges, med mindre der er gode argumenter for at afvige fra dem. Hvilke regler, der skal overholdes i de enkelte kommuner, fastlægges af lokale vejregelkomiteer.

Belysningsklasser
Belysningen skal være af en tilstrækkelig kvalitet til at sikre tilstrækkelige synsbetingelser. Kvaliteten beskrives vha. belysningsklasser, dvs. sammenhørende lystekniske krav. Belysningsklasserne er beskrevet i vejbelysningsreglernes Anneks A og opdelt i tre rækker:

  • L-rækkens belysningsklasser anvendes på motorveje, trafikveje o.l.
  • LE-rækkens belysningsklasser anvendes i kryds, på visse pladser, i rundkørsler m.v
  • E-rækkens belysningsklasser anvendes på lokalveje, stier, parkeringspladser m.v.

Hertil kommer klasserne F1 og F2 for særskilt belysning af fodgængerfelter.

I vejbelysningsreglerne er det beskrevet, hvordan belysningsklasser vælges til forskellige typer veje mv. Belysningsklassen afhænger bl.a. af forhold vedr. anvendelse, hastighed, trafikintensitet og beliggenhed.

 

Trafikveje Hastighedsklasse Fodgæn-gere på køre-banen Cyklister på køre-banen Blænding
af mod- kørende1)
Belysningklasse
Høj nej nej ja 2-3 spor 4 spor 6 spor
nej nej nej L7a L6 L6
Middel nej nej ja/nej L7b L7a L6
nej ja ja/nej L7b L7a L6
ja ja/nej ja/nej L7a L7a  
Lav ja ja ja/nej L6    
Kryds Højeste belysningsklasse på tilstødende veje Belysningsklasse 
i kryds
L2 LE2
L4 LE3
L6 LE4
L7a LE5
L7b LE6
Rundkørsler Uden cyklister eller fodgængere som kryds2)
Med cyklister og/eller fodgængere do., minimum LE42)
Lokalveje Tæt, høj bebyggelse E1
Lav eller spredt bebyggelse E2
Stier Stier i egentligt trafiksystem E2
Rekreative sider ingen krav
Fodgængerområder/gader minimum E2
Parkeringspladser minimum E4
1)Besvares ja, hvis der findes kørespor med modsat rettet trafik uden adskilldelse ved  midterrabat, eller hvor midterrabattens bredde er under 3 m.

2)Det belyste areal omfatter cirkulationsareal, til- og frakørsler samt evt. overkørselsarealer og cykelsti eller -bane. De yderste 3,5 m af midterøen belyses altid svarende til klasse E1.

Oversigt over belysningsklasser for veje i byområder

 

Som det fremgår af skemaet anvendes L-rækken i forbindelse med motorveje og trafikveje. I denne klasse stilles der krav til kørebanens luminans i tør og våd tilstand samt til regelmæssighed og synsnedsættende blænding. Vejene klassificeres efter trafikanternes hastighed, antal spor, blænding fra modkørende, om der er fodgængere på vej eller fortov samt om der er cyklister på kørebanen. Kravene i L-rækken tilgodeser især motortrafikanter.

LE-rækken anvendes i forbindelse med kryds og rundkørsler. Klassificeringen afhænger af de tilstødende vejes belysningsklasse samt om der er cyklister eller fodgængere på vejen. Krav i LE-rækken gælder belysningsstyrken på kørebanen, der angives ved en middelværdi og en regelmæssighed. Disse krav er svagere end L-rækkens luminanskrav, som afhænger af fladen.

E-rækken anvendes i forbindelse med lokalveje, stier, parkeringspladser, fodgængerområder mv. Da man her skal kunne se ujævnheder, sten mv., stilles der krav til halvrumlig belysningsstyrke, som udtrykker forholdet mellem den lysstrøm, der rammer en lille opadvendende halvkugle og overfladearealet af denne halvkugle.

Klassificeringen sker bl.a. efter højden og tætheden af byggeriet og kravene tilgodeser især fodgængere og cyklister, som kan være vanskelige at få øje på, hvis lyset er rettet vinkelret mod kørebanen. Derudover stilles der krav til middelbelysningsstyrke og regelmæssighed samt blændingstal.

Belysningsanlæggets udformning
Vejreglerne indeholder afskærmnings- og blændingsklasser for armaturer. Hvilke klasser, der bør anvendes i forskellige sammenhænge er specificeret i relation til blændingsgrad og fjernvirkning, dvs. et anlægs synlighed på afstand. Vejreglerne definerer desuden to vandalklasser for armaturer.

Ifølge vejreglerne skal valg af lyskilder ske efter en afvejning af deres virkning på det visuelle miljø, driftsomkostninger samt energiforbrug. Til belysning af lokalveje, stier mv. i boligområder samt i bykerner og landsbyer bør der anvendes lyskilder med et Ra-indeks på mindst 70. I bevaringsværdige byområder og i områder, hvor der er særlige hensyn til det visuelle miljø, anbefales lyskilder med en god farvegengivelse, dvs. et Ra-indeks på mindst 80.

Der kan anvendes lyskilder med varm eller kold lysfarve. På sammenhængende trafikveje bør dog anvendes samme type lyskilde eller lyskilder med samme lysfarve. 

 

Relaterede emner: