Introduktion

Introduktion



ip-00-00-10-astrid-espenhain-butik-cph.jpg

zoomBelysning i butik.
Foto: Astrid Espenhain.

Lyset har indflydelse på vores oplevelse af omgivelserne, vores evne til at præstere og vores velbefindende. I forbindelse med indretningen af et miljø, hvad enten det er ude eller inde, spiller lyset derfor en afgørende rolle. 

Forskellige typer synsopgaver stiller forskellige krav til belysningen. Hvilke specifikke krav der stilles til lyset i forskellige situationer fremgår bl.a. af belysningsstandarder og vejregler.

Dagslyset er et centralt element i bygninger, hvor mennesker skal arbejde eller opholde sig. Planlægning af dagslys må tage højde for både dagslysmængder, luminansforhold og eventuelle gener.  

Kunstig belysning i rum og bygninger fungerer som supplement til dagslyset og er en forudsætning for at vi kan anvende bygninger og rum, når dagslyset ikke er til stede.

Udendørs kunstig belysning, også kaldet udelys, benyttes i mange forskellige sammenhænge. Formålet med udelyset er ofte at skabe sikkerhed og tryghed. I nogle tilfælde skal udelyset skabe en specifik stemning eller bidrage til at give et område identitet.

 

Relaterede emner: