Gode synsbetingelser

Kontraster og skyggedannelse

Lysets retning kan være afgørende for kontrastdannelsen i de ting, der belyses. Lysets rettethed er bestemmende for skyggetegningen.

Lysets retning og skyggedannende egenskaber bestemmer, hvordan vi opfatter former og overflader. Skyggerne giver karakter og liv. Uden skygger fremstår tingenes form kun svagt.

Diffust lys får genstande og personer til at virke udflydende og formløse. Rettet lys tegner derimod skarpe skygger og fremhæver former og strukturer. Hvis lyset er for rettet, kan det give for skarpe og sorte skygger. Normalt har man brug for en blanding af diffust og mere eller mindre rettet lys.

Formen på enhver rumlig genstand opfattes som følge af enten skygger eller glans. På lyse overflader vil det være skyggetegningen, der har størst betydning. På mørke overflader vil glanstegningen være mest synlig. I de fleste tilfælde opfattes form ved en kombination af skygge og glans. Tilsvarende er rettet lys velegnet til at fremhæve små genstande og strukturer, mens diffust lys er velegnet til belysning af større rumflader.

Lysets hovedretning
Lysets hovedretning er bestemmende for skyggetegningen og kan være afgørende for opfattelsen af et objekts karakter. Hvis lyset skal bidrage til en god formtegning af genstande og personer, må dets hovedretning være tilstrækkelig tydelig. Hvis lyset ikke har nogen klar hovedretning, kan skyggetegningen virke distraherende.

Et ansigt belyst nedefra virker uhyggeligt og unaturligt, mens det ved de normale lysretninger fra oven eller fra siden virker mere velkendt. Ansigtsformer opfattes bedst med belysning skråt fra siden i en vinkel 15-45° over vandret og desuden forfra 45-75° fra synsaksen.

Hvis lyset kommer nedefra, kan det belyste få et unaturligt og dramatisk præg, fordi skyggerne vender omvendt i forhold til hvad vores øjne er vant til fra dagslyset.

Kontrasten afhænger ikke af lyset
Kontrasten er et udtryk for luminansforholdet mellem detalje og baggrund. Forskelle i luminanser mellem en detalje og dens omgivelser viser sig på to måder:

  • gennem kontraster i den belyste overflade; f.eks. mørkt i forhold til lyst eller blankt i forhold til mat
  • som følge af kontraster i overfladens karakter, f.eks. glat eller ru. 

 

ip-20-50-10-silla-herbst-kontrast-i-tekst-high.jpg

Jo dårligere kontrasten er mellem bogstaver og papir, jo mere lys kræves der, for at bogstaverne skal kunne læses.
 

Forholdet mellem luminanser ændres ikke af en højere belysningsstyrke. Imidlertid øges øjets kontrastfølsomhed, når luminansen øges. Derfor kan det være nødvendigt at øge belysningsstyrken, hvis kontrasten er ringe.

 

Relaterede emner: