Gode synsbetingelser

Blændingsforhold

Blænding optræder, når kontrasterne i synsfeltet bliver for store, f.eks. hvis der findes lysende armaturer eller andre lysende flader på en mørkere baggrund.

Både dagslyset og den kunstige belysning kan give anledning til blænding. Man skelner som regel mellem to former for blænding: Ubehagsblænding og synsnedsættende blænding.

Ubehagsblænding er den fornemmelse af ubehag, der forekommer, når der i synsfeltet findes lysgivere med høj luminans i forhold til baggrunden. Denne type blænding kan give anledning til træthed og hovedpine og desuden medføre forkerte arbejdsstillinger. Ubehagsblænding er et psykologisk fænomen, der opstår, når lyset fra vinduer eller belysningsarmaturer føles for kraftigt eller irriterende.

Ved synsnedsættende blænding oplever vi en direkte forringelse af øjets evne til at se, hvilket skyldes nedsættelse af øjets lysfølsomhed og kontrastfølsomhed og deraf forringede synsbetingelser. Synsnedsættende blænding fremkaldes af kraftigt lys i retning mod øjet fra en eller flere lysgivere i synsfeltet.

I mange tilfælde vil de to former for blænding forekomme samtidigt, men ikke altid. I almindelighed vil den synsnedsættende blænding ikke forekomme i indendørs belysningsanlæg på arbejdspladser, hvis man sørger for at anvende velafskærmende armaturer.

Begge typer blænding bør undgås.

En tredje type blænding er sløringsblænding, som f.eks. optræder efter mørkets frembrud ved mødet med en modkørende bil, vejbelysningsarmaturer eller fra spejlinger i vejbanens belægning. Vejreglerne stiller krav til blændingen fra vejbelysningsarmaturer.

Krav vedr. blænding på arbejdspladser
Ubehagsblænding karakteriseres ved et blændingstal. Krav til begrænsning af ubehagsblænding på arbejdspladser findes i DS/EN 126464-1 og stilles i form af blændingsgrænser, dvs. maksimale blændingstal, som skal være overholdt på den enkelte arbejdsplads. Blændingsgrænserne ligger i intervallet 16-28. Det mest almindelige blændingskrav er 19-22, mens grænsen ved krævende synsarbejde med fine detaljer er 16. I områder beregnet til færdsel eller hvor der foregår groft arbejde, er et blændingstal på 22-25 det højest acceptable.

I forbindelse med planlægning af belysning, bør man desuden være opmærksom på, at ældre personer oftere bliver generet af blænding fra belysningen.

Blænding er et af de største belysningsproblemer i arbejdsmiljøet. Gentagen blænding forringer synsbetingelserne og har desuden en negativ psykisk påvirkning. Kraftig blænding kan i værste fald medføre arbejdsulykker.

Risikoen for at en kunstig belysning giver anledning til blænding, bliver mindre, hvis:

  • armaturerne er forsynet med god afskærmning
  • armaturerne er placeret, så lyset kommer ind fra siden eller skråt bagfra, og så de ikke generer øvrige arbejdssteder
  • arbejdsstederne er placeret, så dagslyset fra vinduerne udnyttes bedst muligt uden at give anledning til gener
  • at lofter, vinduer og vægge er lyse
  • at lyset ikke spejler sig hverken i armaturdele eller indretning


Væsentlige faktorer
De væsentlige fysiske faktorer, som påvirker ubehagsblændingen, er:

  • Lysgivernes luminans
  • Middelluminansen af lysgivernes omgivelser
  • Lysgivernes areal (målt ved deres rumvinkel set fra observationspunktet)
  • Lysgivernes position i forhold til synsretningen
  • Luminanser i lysgivernes omgivelser, herunder baggrundsluminansen
  • Lysgivernes form

Ikke overraskende vil lysgivernes luminans have en direkte virkning på blændingen. En fordobling af luminansen vil således medføre en firedobling af blændingen.

En forøgelse af omgivelsesluminansen reducerer kontrasten mellem lysgivere og omgivelser og dermed blændingen. Hvis luminansen af omgivelserne reduceres vil blændingen øges.

Ved meget høje lysgiverluminanser (over ca. 10.000 cd/m²), vil blændingen ikke kunne reduceres væsentligt, selvom omgivelsernes luminans øges. I det ekstreme tilfælde, hvor omgivelsernes luminans hæves helt til de 10.000 cd/m², vil hele feltet virke blændende. Dette svarer til forholdene udendørs med kraftig sol på lyse flader (sand, vand etc.). I denne situation bliver man tvunget til at benytte solbriller.

En forøgelse af lysgivernes størrelse vil som regel forøge blændingen. Virkningen er dog forholdsvis beskeden, og vil ved meget store lysgivere indenfor visse luminansgrænser helt forsvinde eller direkte virke reducerende på blændingen. Dette skyldes, at øjets adaptationstilstand ved tiltagende størrelse af lysgiverne bestemmes mere og mere af lysgiverens luminans snarere end af omgivelsernes. Hertil kommer, at blændingen aftager, jo længere lysgiveren befinder sig fra synsretningen. Ved meget store lysgivere må større dele befinde sig fjernt fra synsretningen og derfor bidrage relativt mindre til blændingen.

Ovenstående forudsætter en jævn fordeling af baggrundsluminansen. Hvis dette ikke er tilfældet, og specielt hvis lysgiverens nærmeste omgivelser har luminanser, som afviger stærkt fra de øvrige omgivelser, bliver forholdene mere komplicerede. Hvis de nærmeste omgivelser eksempelvis har luminanser, der er lidt højere end de øvrige omgivelsers, vil blændingen formindskes. Øges luminansen af de nærmeste omgivelser yderligere, reduceres blændingen til et vist punkt, hvorefter den igen begynder at stige.

Ligeledes gælder ovenstående ikke, hvis lysgiveren består af mange små kraftigt lysende punkter eller meget store flader. I så tilfælde er man nødsaget til at teste blændingsoplevelsen i praksis i en prøvemontering.

Generende spejlinger og reflekser
Når lyset fra vinduer eller belysningsarmaturer spejler sig i blanke overflader, kan det forringe synsbetingelserne. F.eks. kan spejling af en lyskilde udviske skriften på et stykke papir, hvis den kommer fra en uheldig retning. Man kan undgå eller formindske generende spejlinger og reflekser ved at placere armaturer, arbejdsemner og personer på en måde, så de uønskede spejlinger og reflekser ikke kan opfattes inden for den normale synsretning.

Blanke overflader i arbejdsemner kan erstattes med matte, hvor det er praktisk muligt. Mørke, blanke overflader på arbejdsborde kan erstattes med lysere, matte overflader. Derudover gælder det normalt om at undgå blanke vægge og andre blanke overflader i rummet. Generende spejlinger og reflekser fra lyskilder undgås ved at anvende velafskærmede belysningsarmaturer.

Hvis alt lyset kommer fra den spejlende retning, kan det udviske kontrasterne. Derfor er det ikke ligegyldigt fra hvilken retning, lyset kommer. Hvis lyset kommer fra en forkert retning, kan der opstå generende spejlinger i den belyste flade. Lys fra forkerte retninger kan desuden fremhæve uvedkommende uregelmæssigheder i en overflade.

 

Relaterede emner: