Gode synsbetingelser

Belysningsstyrken

Da belysningsstyrken både er et mål for, hvor meget lys der rammer en flade, og desuden har indflydelse på luminansen, er den vigtig for både synspræstationen og synskomforten.

Fint arbejde med små detaljer eller mørke arbejdsemner kræver mere lys end groft arbejde med lyse arbejdsemner eller større detaljer.

Lovmæssige krav til belysningsstyrke er for en lang række arbejdssteder angivet i DS/EN12464-1 og DS/EN12464-2. De krævede værdier ligger i intervallet 5-5.000 lux. Det almindelige krav til groft arbejde er 200 lux, mens det tilsvarende krav til ikke groft arbejde er 500 lux. Ved vanskeligt arbejde med visuelle detaljer er kravet 1.000 lux, mens 1.500 lux kræves ved arbejde med meget små detaljer, som f.eks. bearbejning af ædelstene.     

Ved vanskelige synsopgaver vil synsbetingelserne blive forbedrede, hvis belysningsstyrken øges. Dette gælder dog kun indtil en vis grænse, og gevinsten bliver ringere jo mere belysningsstyrken nærmer sig 5.000 lux (obduktionsarbejde).

Ved arbejde med meget små detaljer kan det blive nødvendigt at mindske afstanden mellem øje og objekt eller anvende optiske hjælpemidler som lup eller mikroskop.

Regelmæssighed
DS/EN 12464-1 stiller desuden krav til belysningens regelmæssighed, som er forholdet mellem den mindste og den gennemsnitlige belysningsstyrke inden for en belysningszone, f.eks. et arbejdsfelt, en zone omkring arbejdsfeltet eller et færdselsareal. Indenfor de enkelte belysningszoner i et lokale kræves typisl en regelmæssighed på 40% til 70%.

En høj belysningsstyrke er ikke garanti for gode synsbetingelser.
Det, der bestemmer luminanser af forskellige flader er en kombination af belysningsstyrke, lysretning og fladernes refleksionsegenskaber.

Både måleteknisk og beregningsteknisk er belysningsstyrken let at håndtere. Derfor er den også den mest anvendte projekteringsværdi i belysningsteknikken. Luminansen af to flader, der har forskellige refleksionsegenskaber, er forskellig selv om belysningsstyrken på dem er den samme. Belysningsstyrken alene bestemmer altså ikke synsindtrykket af det vi ser, og sikrer ikke i sig selv gode synsbetingelser. 

Synsvilkårene er normalt mest gunstige, når omgivelserne fremstår mindre lyse end arbejdsobjektet og belysningsstyrken på arbejdsfeltets nærmere omgivelser ikke er højere end på selve arbejdsfeltet. Derfor er det normalt ikke ønskeligt, at den belysningsstyrke, der er på synsobjektet, er til stede i hele lokalet.

Differentieret belysning
Når man ser på fordelingen af lyset i et arbejdslokale, må man skelne mellem forholdene ved de egentlige arbejdspladser, dvs. på selve arbejdsplanet, og i lokalet som helhed. På arbejdspladser, hvor der foregår langvarigt synskrævende arbejde, er kravene til belysningen som regel større end i lokalet som helhed.

En jævn ensartet belysningsstyrke i hele arbejdslokalet er normalt ikke optimalt. Ved en differentieret belysning, hvor der tages hensyn til de enkelte arbejdspladsers placering og lysbehov, vil man kunne spare energi og samtidig forbedre belysningskvaliteten.

Den nemmeste måde at skabe en differentieret belysning på, er ved at etablere en god almenbelysning, som varierer afhængig af områdets karakter, f.eks. gangområder, arbejdsområder, og samtidig sørge for, at alle medarbejdere har en god arbejdslampe, som passer til medarbejderens arbejdsopgaver og deraf følgende behov for lys.

Krav til belysningsstyrker i udendørs områder
Når vi færdes udendørs efter mørkets frembrud, vil vores øjne normalt være mørkeadapterede. Derfor er de normer og vejledende krav, der stilles til belysningsstyrker i udendørs miljøer, meget lave sammenlignet med krav til belysning i indendørs miljøer. De vejledende krav til belysning af veje findes i Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning og omfatter belysning af veje i åbent land og i byer.

For bilister er det vigtigt, at selve vejen og eventuelle ting på vejen fremstår tydeligt. Derudover skal forgængere, cyklister og andre personer på eller langs vejen være synlige. Derfor stilles vejledende krav i form af krav til middelbelysningsstyrker og ikke mindst regelmæssighed.

Synligheden af personer og genstande øges mærkbart, hvis både vandrette og lodrette flader er belyst.

Relaterede emner: