Refleksion

Introduktion

gv-50-00-20-ae-blandet-reflektion-high.jpg

zoomAlt hvad vi omgiver os med reflekterer
lyset i større eller mindre grad.
Foto: Astrid Espenhain.

Lyset reflekteres eller transmitteres af forskellige genstande i vores omgivelser, f.eks. vægge, møbler, vinduer eller vand. At disse genstande er synlige, skyldes netop, at de reflekterer eller transmitterer dele af lyset.        

Når en lysstråle rammer overfladen af et materiale, vil en del af lyset altid blive reflekteret (kastet tilbage), mens en del vil blive absorberet (trænge ind i) materialet og omdannes til varme. Hvis absorptionen ikke er fuldstændig, vil resten af lyset komme ud på den anden side af materialet, det vil blive transmitteret.

Man skelner mellem forskellige former for refleksion:

  • spejlende refleksion, hvor lyset spejles i overfladen
  • diffus refleksion, hvor lyset spredes jævnt, når det reflekteres fra overfladen
  • blandet refleksion, som er en blanding af spejlende og diffus refleksion


Lyse lofter og vægge er bedst til at reflektere lyset. I tabellen herunder er angivet typiske refleksionskoefficienter for forskellige materialer og farver.


 

  gv-50-00-40-refleksionoskoeffient-high.jpg

Tabellen indeholder refleksionskoefficieneter for nogle af de farver og materialer, vi ofte finder i omgivelserne.

 

Lyse flader reflekterer lyset langt bedre end mørke. Derfor har det stor betydning, at flader, der specifikt er beregnet til refleksion af lys, er så lyse som muligt under hensyntagen til blænding og andre relevante forhold.

Et eksempel på dette er ovenlys, hvor ovenlyskassens flader skal reflektere så meget lys som muligt.

Til begrebet refleksion knytter sig desuden farve, tekstur og glans, som behandles under emnet Lys og materiale.

 

gv-50-00-30-ae-reflekteret-dagslys-high.jpg gv-50-00-50-ae-reflekteret-dagslys-high.jpg

Refleksionsfaktoren er afgørende for, hvor effektivet en flade, som f.eks. et loft eller siderne i et ovenlys, kan reflektere dagslyset. Fotos: Astrid Espenhain.  

   

Relaterede emner: