Udvælg dine favorittekster og sæt dem sammen til din egen pdf. Hjælp
1526
Enheden for lysstrøm
Enheden for lysstrøm er lumen, som forkortes lm.
Enheden for lysstrøm kan udledes af enheden for lysstyrke, idet man i formlen Φ = I·ω indsætter enheden for lysstyrke: I = 1 cd og for rumvinkel: ω = 1 sr (steradian, SI-enhed for rumvinkel). Herved bliver Φ = 1. Enheden kaldes lumen (lm) og kan defineres således:
En lumen er den lysstrøm, som en lyskilde med lysstyrken 1 cd i alle retninger udsender i en rumvinkel på 1 sr.
Lumen er en afledt SI-enhed i det Internationale Enhedssystem (Système Internationale).