Formtegning, skygge og glans

Formsansen

Uanset hvor vi retter blikket hen, møder vores øjne en rigdom af detaljer. Formsansen knytter sig til vores evne til at opfatte formede enkeltheder eller detaljer. 

Hver detalje er bestemt ved sin størrelse, luminans og farve. Særligt veltegnede detaljer virker som blikfang ved at afvige fra deres umiddelbare omgivelser.

Det er en stor opgave at analysere alle enkeltheder, men situationen forenkles, hvis man begrænser sig til at undersøge, hvilke forhold der for eksempel afgør, om man kan læse et bogstav på et skilt. For at kunne læse bogstavet skal vi:

  • være tilstrækkelig tæt på skiltet
  • sikre os, at der er en vis belysningsstyrke på skiltet
  • sikre os, at bogstavet danner en god kontrast med baggrunde
  • have tilstrækkelig tid til at opfatte bogstavet
  • se lige på skiltet

På denne baggrund kan opstilles 5 faktorer, der bestemmer udnyttelsen af formsansen:

  • synsvinkel
  • luminans
  • kontrast
  • eksponeringstid 
  • placering i synsfeltet

Hver af disse faktorer kan i sig selv være afgørende for, om en enkelthed kan erkendes.

Synsvinklen
Ved synsvinklen forstås den vinkel, hvorunder objektet ses. Som det fremgår af figruen er synsvinklen bestemmende for nethindebilledets størrelse. Den mindste synsvinkel, et objekt kan ses under, er begrænset af nethindens opløsningsevne, som er bestemt af sansecellernes indbyrdes placering. 



 gv-60-30-10-Synsvinklen-på-objekt-high.jpg

Synsvinklen er afgørende for størrelsen af det billede, der rammer øjets nethinde.


 

Kontrasten
Kontrasten er bestemt af forskellen mellem objektets luminans og baggrundens luminans.



gv-60-30-20-sh-kontrast-i-tekst-high.jpg

Jo dårligere kontrasten er mellem et objekt og dets baggrund, jo mere lys har vi brug for.

 

Eksponeringstiden
Man skal ned på en eksponeringstid på under et par hundrededele sekund, før synsstyrken (øjets evne til at se detaljer) nedsættes. Ved sådanne kortvarige eksponeringer er den nødvendige eksponeringstid afhængig af luminansen af det betragtede objekt og af dets størrelse.
 

gv-60-30-60-astrid-espenhain-cykelhjul-uden-bevægelse-high.jpg gv-60-30-50-astrid-espenhain-cykelhjul-bevægelse-high.jpg

Cykelhjul uden bevægelse og i bevægelse. Foto: Astrid Espenhain.


Placering i synsfeltet
Man kan kun se en genstand klart, når man retter blikket lige mod den. Synsaksen rammer herved nethinden i fovea centralis, også kaldet den gule plet, hvor vi, takket være en koncentration af tappe, ser bedst. Dannes billedet mere perifert på nethinden, bliver opløsningsevnen betydelig mindre. I det perifere synsfelt kan man ikke opfatte mindre detaljer og heller ikke farver. Det perifere synsfelt tjener som 'varslingsområde' og derfra udløses fiksationsrefleksen, således at synsaksen rettes mod den del af omverdenen, der for tiden har interesse. Synsstyrkens afhængighed af objektets placering i synsfeltet er vist i figuren herunder.



  gv-60-30-40-dcl-synstyrken-som-funktion-high.jpg

Figuren viser synsstyrken som funktion af objektets afstand fra synsaksen (angivet i o). Synsstyrken er bedst, når det vi skal se er placeret i øjets synsakse og billedet derved dannes i den gule plet på øjets nethinde.

De forskellige faktorer, der har betydning for formsansen, må hver for sig tildeles lige stor vægt. Skal man for eksempel undersøge den mindste synsvinkel, et objekt skal ses under for i det hele taget at kunne opfattes, må man sørge for, at de andre faktorer holdes oppe på størrelser, der ikke influerer på bestemmelsen. Det gælder for alle disse faktorer, at hvis man stiger over en vis kritisk værdi, vil en yderligere stigning ikke gøre synspræstationen bedre. Man må på den anden side heller ikke tro, at man ved at drive de andre faktorer i vejret kan forbedre en synspræstation, der skyldes at en af faktorerne kommer under sin grænseværdi.

 

Relaterede emner: