Farvetemperatur

Korreleret farvetemperatur

Den korrelerede farvetemperatur for en lyskilde angiver den temperatur, som en ideel temperaturstråler skal have, hvis lyset fra de to lyskilder skal have samme lysfarve.

I nogle sammenhænge er begrebet korreleret farvetemperatur (CCT, eng. correlated color temperature) af interesse. Den korrelerede farvetemperatur er defineret som den temperatur en ideel temperaturstråler skal have, for at lyset fra denne opfattes at have samme farve som lyskilden. Den korrelerede farvetemperatur bestemmes ud fra diagrammer som figuren herunder.

 

gv-40-50-10--cie-1931-plank-hulrumskurve-high.jpg

CIE's farvetrekant (kromaticitetsdiagram) fra 1931 med hulrumsstrålerkurven (= "Planck-kurven" eller "Planckian locus") indtegnet. På hulrumsstrålerkurven ligger de rene hvide farver, hvis farvetemperatur er angivet i figuren. Figur: DTU Fotonik.

 

Da man ikke kan være sikker på, at en hvid lyskildes farvekoordinater ligger på hulrumsstrålerkurven (også kaldes Planck-kurven, eller Planckian Locus), kan det være nødvendigt at angive afstanden til denne. Dette gøres med parameteren kaldet den kromatiske afvigelse, som betegnes DC og er dimensionsløs.  Hvis DC er stor vil lyset fra lyskilden have enten et grønligt eller rødligt skær eller stik. Ifølge CIE's anbefaling skal DC være mindre end 5,4·10-3, hvilket også benyttes som en praktisk tolerance for, hvornår beregninger af farvegengivelse kan anses som retvisende.

MacAdam ellipser
Farveændring og farvehomogenitet måles ved trin af MacAdam ellipse skalaen. Et trin på denne skala regnes som akkurat synligt for det menneskelige øje.

Det menneskelige øje kan ikke opfatte variationer af farvetemperaturen, hvis disse variationer er tilpas små, men det er lidt forskelligt fra individ til individ. Farvevariationen kan angives ved såkaldte MacAdam ellipser, hvor variationen angives som en SDCM-værdi (standard deviation of colour matching) . SCDM-værdier er sandsynlighedsværdier for, at individer kan skelne en vis farveforskel.

 

gv-40-50-20--macadam-elipse-high.jpg

CIE's farvetrekant (kromaticitetsdiagram) fra 1931 med MacAdam ellipser indtegnet. Figur: DTU Fotonik. 

 

En lav SDCM-værdi angiver en farvetemperaturafvigelse, der kan være indenfor en meget lille MacAdam ellipse, mens en høj værdi omvendt angiver en stor variation af lysets farve. Værdien 4 svarer ca. til en farveafvigelse i forhold til Planckkurven på +/-100K ved en farvetemperatur på 3000K, mens en værdi på 7-8 svarer til en farvevariation på ca. +/-175K (Harbers, Color Matching LED Sources, CIE conference, Wien, 2010).

Omkring hvert sæt af kromatiske koordinater findes et område, hvor farvevariationen er så lille, at området for næsten alle forekommer fuldstændig ensfarvet.  Dette område svarer til én MacAdam ellipse med værdien SDCM=1. Tilsvarende findes andre ellipser rundt om i samme koordinatsæt, hvor man gradvis kan skelne mere og mere. Inden for en SCDM på 7 vil næsten alle individer kunne skelne en farveforskel mellem koordinatsættet i midten, og et punkt på ellipsens periferi.

 

Relaterede emner: