Farvetemperatur

Introduktion

gv-40-00-10-farvetemperatur-på-dagslys-low-ny.jpg

 

Varme lysfarver har farve-
temperaturer under 3.300 Kelvin,
mens farvetemperaturen for
kolde lysfarver er over 5.000
Kelvin. Hvis farvetemperaturen
er mellem 3.300 og 5.000 Kelvin,
er lysfarven neutral.zoom

zoom

Farvetemperatur, også kaldet lysfarve, knytter sig til lysets egen farvetone, dvs. om det virker koldt, neutralt eller varmt.

Hvidt lys kan fremkomme på forskellig måde og kan være mere eller mindre hvidt. Lys med en varm lysfarve, som f.eks. lyset fra en halogenglødepære, er karakteriseret ved en lav farvetemperatur, mens lys med en kold lysfarve, f.eks. den kølige blå himmel, er karakteriseret ved en høj farvetemperatur. Dette virker ulogisk for mange mennesker. Forklaringen er imidlertid simpel.

Glødende jern
Når vi opvarmer et stykke jern, begynder det først at lyse svagt rødt. Lader vi temperaturen i jernet stige, bliver det lysere rødt for dernæst at blive rødgult og gult, siden hvidt og hvidt med et blåligt skær for endelig ved 20.000 grader at have den samme farve som himlen mod nord, når den er mest blå. Det er baggrunden for, at det varme lys har en lav farvetemperaturer, og det kolde lys en høj farvetemperatur.

Lysets farvetemperatur angives i Kelvin (K).

Hvis lyset har en lysfarve, der er lavere end 3.300 Kelvin, oplever vi det som varmt, mens lys med en lysfarve over 5.000 Kelvin opleves som koldt. Lys med farvetemperaturer der ligger mellem 3.300 og 5.000 Kelvin, er karakteriseret ved at have en neutral lysfarve.

Med angivelsen af farvetemperaturen er intet sagt om lysets spektrale sammensætning. Selvom to lyskilder har samme lysfarve, kan de meget vel have forskellig spektralfordeling, ligesom to lyskilder kan gengive farver forskelligt uden nødvendigvis at have forskelligt farvegengivelsesindeks

 

gv-40-00-30-lisa-trapp-solnedgang-high.jpg gv-40-00-31-carlo-volf-high.jpg

Lyset fra en nedgående sol har en meget varm lysfarve, mens lyset på en klar dag med snedække har en meget kold lysfarve. Foto tv.: Lisa Trapp. Foto th.: Carlo Volf.  

 

Hvor store spring kan øjet registrere?
Ved lave farvetemperaturer, f.eks. 3.000 K, kan øjet skelne spring på ca. 50 Kelvin. Jo højere farvetemperaturen er, jo større skal springene være, for at øjet kan opfatte det. Dette kan f.eks. kvatificeres med begrebet MacAdam steps.

 

Relaterede emner: