Blænding

Introduktion

gv-80-00-10-glpa-refleksblænding-high.jpg

Blænding kan forekomme på
flere måder, som her på grund
af spejlinger. Foto: DCL.

zoom

Blænding er et af de største belysningsproblemer i arbejdsmiljøet, og viser sig bla. ved, at lyset "skærer i øjnene" eller er for "skarpt", så man føler trang til at skygge for øjnene.

Gentagen blænding forringer synsbetingelserne og kan i værste fald føre til arbejdsulykker.

Blænding er et grænsetilfælde af kontrast. Man skelner mellem to former for blænding:

  • synsnedsættende blænding
  • ubehagsblænding

Synsnedsættende blænding fremkaldes af en lysstrøm i retning mod øjet og nedsætter øjets følsomhed og kontrastfølsomhed, hvilket resulterer i forringede synsbetingelser. Synsnedsættende blænding kaldes undertiden fysiologisk blænding og skyldes slørende spredning i øjet.

Ubehagsblænding er den fornemmelse af ubehag og irritation, der fremkaldes, når der findes lysgivere i synsfeltet, hvis luminans er høj i forhold til en mørkere baggrund. Ubehagsblænding kaldes undertiden psykologisk blænding. Ubehagsblænding karakteriseres ved et blændingstal, som bestemmes ved en beregning ved anvendelse af den såkaldte UGR-metode.

I mange tilfælde vil de to former for blænding forekomme samtidig, men ikke altid. En lille lyskilde med høj luminans vil kunne give ubehagsblænding uden at give synsnedsættende blænding, mens en stor flade med begrænset luminans, for eksempel et vindue, vil kunne give synsnedsættende blænding uden at give ubehagsblænding.  

I almindelighed vil den synsnedsættende blænding ikke forekomme, hvor der anvendes velafskærmende armaturer. Synsnedsættende blænding har sjældent større betydning ved kunstig belysning, men kan forekomme, hvis man får lyset lige i øjnene

Ubehagsblænding forekommer, når lys fra vinduer eller belysningsarmaturer føles for kraftigt og irriterende.

Pludselig overgang fra små til store luminanser eller omvendt, og store spring mellem  luminanser i synsfeltet, kan medføre blænding eller nedsat synlighed. Som regel vil en variation med jævnt forløbende luminansovergange, både i rummet og på arbejdsfeltet, være at foretrække.

Væsentlige faktorer i relation til ubehagsblænding
De væsentlige fysiske faktorer, som påvirker ubehagsblændingen, er

  • Lysgivernes luminans
  • Middelluminansen af lysgivernes omgivelser
  • Lysgivernes areal (målt ved deres rumvinkel set fra observationspunktet)
  • Lysgivernes position i forhold til synsretningen
  • Luminansfordelingen af lysgivernes omgivelser


En lysgiver kan f.eks. være en elektrisk lyskilde, et armatur eller et vindue.

Lysgivernes luminans har direkte indvirkning på blændingen. En forøgelse af luminansen bevirker, at blændingen øges. Lysgiverluminansen har derfor stor indvirkning på ubehagsblændingen.

Luminansen af lysgivernes omgivelser har ligeledes en virkning på blændingen, idet en forøgelse af omgivelsesluminansen reducerer blændingen, medens en formindskelse af luminansen forøger den. Omgivelsernes luminans har dog en mindre virkning end lysgivernes.

Disse regler har imidlertid et begrænset gyldighedsområde. Ved meget høje lysgiverluminanser (over ca. 10.000 cd/m²), vil blændingen ikke kunne reduceres væsentligt ved en forhøjelse af omgivelsernes luminans. I det ekstreme tilfælde, hvor omgivelsernes luminans hæves helt til de 10.000 cd/m², vil hele feltet virke blændende. Dette svarer til forholdene udendørs i kraftig solskin på lyse flader (sand, vand etc.). I denne situation bliver man tvunget til at benytte solbriller.

En forøgelse af lysgivernes størrelse vil i reglen forøge blændingen. Virkningen er dog forholdsvis beskeden, og vil ved meget store lysgivere indenfor visse luminansgrænser helt forsvinde eller virke direkte reducerende på blændingen. Dette skyldes, at øjets adaptationstilstand ved tiltagende størrelse af lysgiverne bestemmes mere og mere af lysgiverens luminans snarere end af omgivelsernes. Hertil kommer, at blændingen aftager med lysgiverens afstand til synsretningen. Ved meget store lysgivere vil større dele af lysgiveren befinde sig fjernt fra synsretningen og derfor bidrage relativt mindre til blændingen.

Hvis baggrundsluminansens ikke er regelmæssigt fordelt omkring lysgiveren, og specielt hvis lysgiverens nærmeste omgivelser har luminanser, som afviger stærkt fra de øvrige omgivelser, bliver forholdene mere komplicerede. Antager man f.eks. at de nærmeste omgivelser har luminanser, der er lidt højere end de øvrige omgivelsers, vil blændingen formindskes. Forøges luminansen af de nærmeste omgivelser yderligere, reduceres blændingen til et vist punkt, hvorefter den igen begynder at stige. Når luminansen af de nærmeste omgivelser når det samme niveau, som lyskilden selv har, vil forholdene simpelthen svare til, at lyskilden er blevet større, og blændingen er steget tilsvarende. Der findes ingen beregningsmetoder, der fuldt ud kan tage dette forhold i betragtning.

Relaterede emner: