Blænding

Beregning af blænding

Beregning af blænding er relativt kompliceret og sker i dag vha. computerprogrammer til beregning af belysning.

Grundlaget for den blændingsberegning, der i dag anvendes i flere belysningsberegnings­programmer (herunder FabaLight og DiaLux), er en metode til beregning af ubehagsblænding, udviklet som en del af den såkaldte BZ-metode (British Zonal) i starten af 1960'erne af professor R.G. Hopkinson.  

Den metode vi anvender i dag kaldes UGR-metoden. UGR-blændingstallet i en bestemt position i et lokale beregnes ved hjælp af denne formel:

UGR-formel
hvor

L er baggrundsluminansen

L er luminansen af armaturets lysende flade i retning af observatørens øje

ω er størrelsen af armaturets lysende flade målt ved den rumvinkel (i steradian, sr), som den ses under fra observatørens position

Pi er et indeks for armaturets position i forhold til synsretningen, det såkaldte Guth-index

n er antallet af armaturer

Af formlen fremgår det, at den oplevede blænding afhænger af armaturets størrelse (ω), og af armaturets luminans (Li), som jo er i anden potens.

Men blændingen afhænger også af armaturets position (Pi), dvs. om armaturet er placeret midt i synsfeltet eller i den perifere del af synsfeltet. Blændingen bliver mindre, jo længere væk fra synsfeltets midte armaturet befinder sig.

Endelig afhænger blændingen af baggrundsluminansen. Jo større baggrundsluminans desto mindre blænding.

Selv med et enkelt armatur og en enkelt observatør, er det langsommeligt at beregne blændingen i hånden, hvorfor det giver god mening at anvende beregningsprogrammerne til dette.

 

Relaterede emner: