Belysningsstyrke

Halvrumlig og (halv-)cylindrisk belysningsstyrke

I nogle sammenhænge anvendes begrebet halvrumlig og (halv-)cylindrisk belysningsstyrke

Halvrumlig belysningsstyrke er forholdet mellem lysstrømmen på en halvkugle og dens areal, og dette bruges f.eks. i standarder vedr. vejbelysning af arealer med mange bløde trafikanter.

Symbolet for halvrumlig belysningsstyrke er Ehr.  

I andre sammenhænge, som for eksempel indenfor idrætsbelysning, anvender man begrebet cylindrisk belysningsstyrke eller evt. halvcylindrisk belysningsstyrke, som er forholdet mellem lysstrømmen på en (halv-)cylinder (normalt lodret) og dens areal.

Symbolet for halvcylindrisk belysningsstyrke er Ehc.  

Symbolet for cylindrisk belysningsstyrke er Ez, og begrebet bruges blandt andet i DS/EN 12464-1 til at stille krav til belysningen i områder, hvor visuel kommunikation er vigtigt.  

 

Relaterede emner: