Belysningsstyrke

Beregning af belysningsstyrke

I praksis foregår beregning af belysningsstyrker ofte ved hjælp af computerberegningsprogrammer.

Når belysningsstyrker beregnes ved hjælp af computerberegningsprogrammer, vil beregningsresultaterne ofte fremkomme i form af såkaldte isolux-kurver.

Isolux-kurverne viser belysningsstyrkefordelingen på den beregnede flade. Af kurverne fremgår det, i hvilke områder af de beregnede flader der vil være belysningsstyrker over og under en vis lux-værdi, og hvordan belysningsstyrken er fordelt på fladen.

Man kan beregne isoluxkurver for alle typer flader, herunder både horisontale (gulve, borde mv.) og vertikale (tavler, vægge mv.).

 

gv-110-40-10-isoluxkurve-high.jpg

Eksemple på en isolux-kurve.

 

Overslagsberegning

I et lokale med en jævn fordeling af armaturer, er det muligt at lave en overslagsberegning af middelbelysningsstyrken i lokalet. Det sker ved hjælp af en formel fra den tidligere anvendte NB-metode. Formlen ser således ud:

Emiddel = (Φ*N*ηB*V) / A

hvor

Φ = lysstrøm pr. armatur (i lumen)

N = antallet af armaturer

ηB = belysningsvirkningsgraden (som decimalbrøk, default-værdi = 0,50)

V = den samlede vedligeholdelsesfaktor for anlæg og lokale (default-værdi = 0,75)

A = lokalets areal (i m²)

 

Relaterede emner: