Dokumentation af dagslysforhold

Forholdet mellem rudeareal og gulv- eller facadeareal

Forholdet mellem rudeareal og gulvareal hhv. facadeareal i et rum eller en bygning kan anvendes som simpel indikator på om mængden af dagslys er tilstrækkelig.

Bygningsreglementet (BR15) stiller krav om at bl.a. arbejdsrum og beboelsesrum har en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste.

I den vejledende tekst i BR15 står, at i arbejdsrum m.v., beboelsesrum og køkken kan dagslyset i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når glasarealet ved sidelys svarer til mindst 10 pct. af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7 pct. af gulvareal, forudsat at ruderne har en lystransmittans på mindst 0,75.

I beboelsesrum og køkken kan dagslyset ifølge BR15 alternativt anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. i halvdelen af rummet. I arbejdsrum kan dagslyset også anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på mindst 2 pct. i arbejdszonen i rummet eller ved arbejdspladserne.  Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages der hensyn til de faktiske forhold, herunder vinduesudformning, lystransmittans og rummets og omgivelsernes karakter.

Et rudeareal svarende til mindst 10 % af gulvarealet for sidebelyste rum kan resultere i en middeldagslysfaktor på 2 % i et overvejende tomt lokale, der ikke er mere end 6 m dybt. Dette vil imidlertid ikke være muligt i en bygning i et bymæssigt område, hvor den vandrette obstruktionsvinkel eller højdevinklen som regel vil være over 5 grader.

Ifølge den frivillige bygningsklasse 2020, som yderligere skal begrænse energiforbruget bla. til kunstbelysning, skal glasarealet i undervisningsrum og opholdsrum være mindst 15 pct. af gulvarealet, hvis rudernes lystransmittans er større end 0,75. For ovenlys indregnes arealet med en faktor 1,4.

(Se f.eks. Riis, A., Osterhaus, W. and Eid, O, Dagslys i Bygninger, 2011)

Forholdet mellem vindue og facadeareal
Det vil ofte være nemmere at belyse et rum med dagslys, hvis rummet er karakteriseret ved et højde-dybdeforhold på ca. 50 %. For at opnå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 2 % må et lodret vindue dække 15 % af vinduesvæggens areal. For at nå en gennemsnitlig dagslysfaktor på 5 %, må vinduet tilsvarende dække 35 % af vinduesvæggens areal.

Når det gælder kontorbygninger, viser det sig, at et dybere rum resulterer i et signifikant højere energiforbrug, når den gennemsnitlige dagslysfaktor hæves fra 2 % til 5 %. Den største virkning skyldes stigende kølebehov pga. den ekstra stigning i mængden af solvarme grundet den forøgede vinduesstørrelse. 

Vinduets størrelse har betydning forbrugertilfredsheden
I tillæg til påvirkningen af energiforbruget vil størrelsen på vinduet også påvirke brugertilfredsheden. Forskning viser, at et rudeareal på omkring 30 % af vinduesvægarealet anses for mest tilfredsstilende uafhængig af udsigten.

De strategier, der knytter sig til enhver designproces, må altid evalueres i et overordnet perspektiv. Det er ikke alene et spørgsmål om den mængde lys, der er til stede på en vandret flade, men også om interaktionen mellem dagslystilgang, lyskvalitet, klima, bygningsfunktion og orientering samt byggematerialer og generelt energiforbrug såvel som brugerkomfort.

 

 

Relaterede emner: