Dokumentation af dagslysforhold

Dynamiske dagslysparametre

I modsætning til beregningen af dagslysfaktoren, som er statisk, afhænger dynamiske dagslysparametre af faktiske forhold over længere tid.

Dynamiske dagslysparametre baserer sig på en simulering af dagslysforholdene over et helt år med udgangspunkt i lokale vejrdata, mens beregning af dagslysfaktoren baserer sig på det samme øjebliksbillede, men uafhængig af bygningens geografiske placering.

Dynamiske dagslysparametre tager højde for følgende faktorer:

  • Orientering af vinduer og ovenlys i forhold til verdenshjørnerne
  • Stedets længdegrad, og dermed variationen i solens gang på himlen hen over året
  • Det lokale klima, og dermed eksempelvis hvor mange solskinstimer, der er på et år
  • Bygningens benyttelsestid og brugernes eller automatikkens styring af dagslysregulerende systemer.

Årlig dagslyseksponering
Begrebet 'årlig lyseksponering', forkortet ALE (Annual Light Exposure), er udviklet i forbindelse med lysfølsomme museumsgenstande og dækker den årlige lyseksponering og er et udtryk for den akkumulerede belysningsstyrke i et givet punkt med en givet fladeorientering i rummet. Gennem de seneste år er ALE også blevet anvendt i forbindelse med dagslys, hvilket har affødt en omskrivning af navnet til Årlig dagslyseksponering (Annual DayLight Exposure).

På nuværende tidspunkt er den viden, der findes om fornuftige og brugbare data for Annual (Day)Light Exposure (ALE) generelt begrænset. Repræsentationen af den daglige gennemsnitlige dagslyseksponering for et rum baseret på standardiserede vejrdata kan give et let forståeligt indtryk af dagslysforholdene i rummet. Både dagslyseksponeringer for specifikke dage samt over længere perioder kan i fremtiden indgå i nye dagslysstandarder, når fornuftige intervaller og værdier er blevet fastlagt.

Anvendelig dagslysbelysningsstyrke (Useful daylight illuminance - UDI)
UDI er en anden dynamisk dagslyspræstationsparameter, der fremkommer ved simulering af dagslyset i det pågældende rum med vejrdata over et helt år. UDI inddeles i tre kategorier i forhold til den ønskede belysningsstyrke, som rummets brugere har behov for:

  • For lav dagslysbelysningsstyrke
  • Acceptabel dagslysbelysningsstyrke
  • For høj dagslysbelysningsstyrke (og heraf følgende problemer med blænding og/eller overtemperatur i rummet)

Dagslysbelysningsstyrken i et givet punkt opgøres som en procentdel af rummets benyttelsestid i forhold til de tre kategorier. Den optimale situation er, at dagslysbelysningsstyrken ligger i den midterste kategori i størstedelen af benyttelsestiden.

Dagslysautonomi (Daylight Autonomy DA)
Dagslysautonomien afviger ikke væsentligt fra UDI, da den blot tæller antallet af timer inden for benyttelsestiden med en dagslysbelysningsstyrke, der ligger over et fast referenceniveau. Kontinuert dagslysautonomi (DAcon) optæller desuden timerne i brugstiden over et givet referenceniveau, men medtager også i et vist omfang værdier under referenceniveauet med en vægtning svarende til, hvor tæt de er på at overstige referenceniveauet.

Maksimal dagslysautonomi (DAmax) tæller antallet af timer over et referenceniveau, der er 10 gange referenceniveauet for DAcon. Typisk anvendes referenceniveauer på hhv. 500 og 5.000 lux for DAcon og DAmax.

(Riis, A., Osterhaus, W. and Eid, O, Dagslys i Bygninger, 2011)

Dagslysfordeling
Mens belysningsstyrkens regelmæssighed er et vigtigt kriterium i mange kunstlysløsninger, bliver dagslys - pga. dets naturlige variation - ofte opfattet som mindre forstyrrende, selvom det er meget lidt ensartet. På arbejdspladser bør dagslyset dog distribueres så jævnt som muligt i hele rummet for at give størst fleksibilitet mht. placering af arbejdspladserne.

 

Relaterede emner: