Designprocessen

Bygningsmasse og orientering

I de tidlige stadier af en designproces er overvejelser vedr. bygningens ydre form, geometri og orientering yderst vigtige, idet gode dagslysforhold i høj grad er bestemt af eksponeringen af bygningens indre imod himlen.

I enetages bygninger eller øverste etage i fleretages bygninger kan både oven- og sidelysstrategier anvendes. Daglysåbninger i taget er især effektive til at belyse vandrette flader, da cosinus-reduktionen pga. jordens atmosfære er mindre mod zenit end mod horisonten.

Tidlige tiders arkitekter forstod, at dybden af et rum er begrænset af behovet for naturligt lys. Højden af vinduets karm, den overordnede højde og bredde af vinduet er alle kritiske parametre. På samme måde er en bygnings overordnede dybde begrænset af, hvor dybt dagslyset kan trænge ind i bygningen. Derfor har bygninger med meget dagslys ofte en særlig grundplan.

Hvis man skal udnytte dagslyset i fleretages bygninger effektivt, vil smalle etager, der tillader dagslys at nå ind i alle områder af etagen, være det mest optimale. I mange bygninger, er bygningens korte tværsnit derfor begrænset til ca. 14 meter i dybden med op til 6 meter dybe rum på hver side af en op til 2 meter bred midtergang.

Fingerplaner, dvs. planer med vinger tilknyttet bygningskroppen, kan anvendes, hvis langstrakte etageplaner ikke kan indpasses i bygningsområdet eller ikke er ønskelige af andre årsager. Der findes forskellige etageplaner, der omtrent ligner bogstaverne I, L F, E, H, U og O.

I nogle rum vil det være muligt at få ovenlys eller sidelys fra mere end en side af bygningen. Dog bør man overveje om forskelle i orienteringen vil påvirke den mængde dagslys, der rent faktisk kan nå ind i rummet. Refleksion fra rummets vægge er en anden vigtig faktor. Jo højere refleksion i rummet, jo mere lys vil nå ind i den bagerste del af rummet og jo mere jævn vil dagslysfordelingen være.

Ved højere fingerplansbygninger, er man nødt til at tage højde for fingrenes obstruktionsvirkning på andre dele af bygningen. (Se f.eks. figur 7-5 på s. 65 i Fuller Moore (1985), Concepts and Practice of Architectural Daylighting, VNR, New York)

Bygningsgeometrier, der inkluderer gårde eller atrier (gårde dækket med glas), er andre muligheder, der sikrer en god tilgang af dagslys. Da områder, der vender mod det indre af en gård eller et atrium, kun er lidt eller slet ikke direkte eksponeret mod himlen, må fladerne omkring gården eller atriet være så lyse som muligt uden at være spejlende med henblik på at øge refleksionen. På den anden side reducerer gårde og atrier behovet for solafskærmning og blændingskontrol, da de skærmer de facader, der vender mod gården fra direkte sollys fra en lavtstående sol. Det er vigtigt, at gårde og atrier er tilstrækkelig store til, at rum i de nederste etager er eksponeret mod himlen.

Enkle designværktøjer kan bruges til at sikre, at de vigtige kriterier for dagslyseksponering opfyldes. Det kan tilrådes at udføre indledende energieffektivitetsberegninger på dette stadie og ændre konceptuelle designbeslutninger, hvis det er nødvendigt.

 

Relaterede emner: