Dagslysets kvaliteter og karakteristika

Strålingsenergi fra dagslyset

Dagslys tilfører varme til en bygning: Omkring 55 % af solens stråler bliver udsendt som varme og kan nå ind i bygningen via vinduesruder og andre dele af bygningens facade.

Da dagslyset er mere effektivt til at producere lys end de fleste elektriske lyskilder - omkring 40 % af dets energi ligger i det synlige spektrum - producerer dagslyset mindre varme ved den samme mængde lys.

Betragter vi hele det synlige spektrum, svarer strålingsenergien fra dagslyset i forhold til det menneskelige syn, dvs. dagslysets lysudbytte til ca. 111 lm/W ved en skyfri dagslyshimmel og ca. 110 lm/W for en totalt overskyet dagslyshimmel. I det område, hvor det menneskelige syn er mest følsomt (555 nm), ligger dagslysets lysudbytte på 683 lm/W. (Claude Robbins, 1986 baseret on UK research by Walsh, 1958).

Målinger i Danmark (Erwin Petersen, 1982) resulterede i lysudbytter på henholdsvis 146 lm/W for en skyfri dagslyshimmel og 121 lm/W for en totalt overskyet daglyshimmel. Det direkte bidrag fra solen er ikke medregnet i de ovennævnte eksempler.

 

Danmark Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt
København og Nordsjælland 46 65 138 101 245 266 327 161 210 81 57 39 1736
Vest- og Sydsjælland 70 58 131 116 243 258 357 178 202 73 58 34 1778
Syd- og Sønderjylland 61 45 127 97 199 214 294 173 169 65 48 33 1525
Midt- og Vestjylland 61 43 141 115 223 232 311 115 169 69 60 29 1568
Fyn 69 52 124 118 230 253 332 159 198 71 59 31 1696
Østjylland 63 45 125 112 209 226 311 160 187 85 59 34 1616
Nordjylland 63 54 164 139 245 272 305 163 184 106 59 40 1794
Bornholm 48 49 137 147 282 293 373 169 233 101 56 46 1934

Sollystimer registreret på forskellige lokaliteter I Danmark i 2006. Kilde: http://www.solarventi.dk/generelt/vejr.htm.

 


Måned Normal
1961-1990
(minutter)
Gennemsnit. 1961-1990, af nye serie (minutter) Sammenligning: 'Gennemsnit' i procent af 'normal' (%) Normal
1961-1990
(timer)
Gennemsnit 1961-1990, af nye serie (timer)
1 2566 2560 99,7 43 43
2 4159 4089 98,3 69 68
3 6618 6517 98,5 110 109
4 9717 9629 99,1 162 160
5 12511 12412 99,2 209 207
6 12559 12431 99,0 209 207
7 11741 11506 98,0 196 192
8 11146 11027 98,9 186 184
9 7655 7535 98,4 128 126
10 5219 5157 98,8 87 86
11 3269 3225 98,6 54 54
12 2556 2545 99,6 43 42
13 89716 88632 98,8 1495 1477

Landstal for solskin (Starpyranometer-niveau). Sammenligning af gældende landstalsnormal, 1961-1990 med gennemsnit, 1961-1990 af nye serie. For overskuelighedens skyld er tallene foruden i minutter også angivet i hele timer. Kilde: Laursen, Ellen Vaarby and Rosenborn, Stig (2003). Landstal af solskintimer for Danmark; 1920-2002. Technical Report 03-19, Danish Meteorological Institute (DMI), side 15.

 

 

 

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Total

Klar himmel

24

21

33

42

40

35

37

44

41

27

20

23

34

Delvist overskyet himmel

40

40

36

32

29

36

38

38

38

44

47

43

38

Helt overskyet himmel

36

39

31

26

31

29

25

18

21

29

33

34

28

Figuren viser den procentvise fordeling af hhv. klar, delvist overskyet og helt overskyet himmel i Danmark i dagtimerne. Fordelingen er baseret på registreringer foretaget i 1996-2000. Kilde: S@tel-Light Measurement Program.

 

Den årlige mængde energi fra solens stråler er i Danmark ca. 900 kWh/m2. Det svarer til lige over en tredjedel af den årlige mængde energi fra solen over Ækvator (2.500 kWh/m2). 75 % af denne mængde energi modtages mellem forårsjævdøgn og efterårsjævndøgn (21. marts til 23. september), dvs. henover sommerhalvåret.

Strålingsintensiteten for overflader, der er vinkelret på strålingen ligger mellem 0,02 and 0,1 kW/m2, på fuldstændig overskyede dage, mellem 0,2 og 0,3 kW/m2 på let skyede dage og omkring 0,9 kW/m2på skyfri dage.

 

dl-10-20-10-dcl-source-velux-elektromagnetisk-spektrum-high.jpg

Den synlige del, dvs. lys, udgør kun en lille del af det elektromagnetiske spektrum. Figur: DCL, source: Velux Daylight, Energy and Climate, Basic Book 2nd Edition. 

 

Dagslyset er fuldspektret. I sammenligning med mange elektriske lyskilder indeholder det alle bølgelængder i det synlige spektrum. Dagslys modsvarer næsten det menneskelige synsbehov. Menneskets øje og syn har udviklet sig over millioner af år og alle lyskilder måles op mod dagslyset som reference.

En anden kvalitetsparameter er farvegengivelse. De fleste mennesker har prøvet at sætte tøj i forskellige farver sammen i kunstlys for senere at opleve, at farverne ikke passer sammen, når de ses i dagslys. Det menneskelige øje justerer sig hurtigt efter enhver lyskilde og ændrer perceptionen, så den svarer til lyskildens spektrale sammensætning. Derfor kan den oplevede farve på tøj og andre objekter afhænge af lyskilden. Dagslys betragtes som den bedste lys for en god farvegengivelse. (Kilde: Claude Robbins, p. 4).

 

Relaterede emner: