Dagslysåbninger i rum og bygninger

Sidelysåbninger

Åbninger i lodrette eller næsten-lodrette overflader er den mest almindelige form for dagslystilførsel i bygninger.

Dagslysåbninger, der er placeret højt på facaden giver et højere og mere ensartet belysningsniveau end lavere placerede vinduer af samme størrelse. Det skyldes, at de højtplacerede lysåbninger er eksponeret for den lysere del af himlen i tilfælde af overskyet vejr. Dette tillader kontrol af slørende refleksioner, mens man også kan drage fordel af det lysere lys fra himlen og en bedre belysning af lodrette overflader i rummet.

Udsyn og blænding
Ud over termiske og daglysrelaterede overvejelser, skal bygningens brugeres ønsker om et behageligt og interessant udsyn til omgivelserne tages i betragtning. Ikke alle retninger vil falde sammen med den ønskede eksponering for dagslys, og der må handles for at skabe en balance mellem udsyn, dagslys og kontrol af varme eller blænding. Da mange udsynsvinduer er placeret i øjenhøjde i forhold til siddende eller stående personer i bygningen, er der risiko for stor kontrast mellem den del af himlen, der kan ses gennem vinduet, og den væg, vinduet er placeret i. En løsning kan være at opdele åbningerne i såkaldte dagslysvinduer, der sikrer dagslys og udsynsvinduer, der sikrer udsyn, kombineret med en dybere vægsektion, som kan bidrage til afskærmningen af udsynsvinduet.

 

dl-20-20-70-dcl-source-lbnl-sidelysåbninger-low.jpg

Vinduet, der sidder dybt i væggen, giver naturlig afskærmning, tillader indbygning af naturlige lyshylder, giver omgivende overflader, som kan modvirke blænding, og mindsker udefrakommende lydgener. Hældende vinduesomgivelser opbløder blænding. Plan gennem enkeltvindue i væg - inde og ude. Skråt afskårne lysninger opbløder blænding. Lysningerne bør være lyse i farven, og skal være lysere end rummets andre flader, men mørkere end vinduesfladen, så overgangen fra lys til rummets relative mørke lettes for øjet. Figur: DCL, source: LBNL.

 

Placering  af sidelysåbninger
En række med tæt placerede vinduer giver ofte et mere ensartet og mindre blændende daglys end individuelt placerede vinduer. For at reducere kontrasten mellem væggen og det lyse vindue, skal de vægge, vinduerne er placeret i, være så lyse som muligt. Vindueskarme kan skråne som i et romansk vindue med henblik på at reducere denne kontrast yderligere ved at tilføre en overflade med en mellemliggende lyshed.

 

dl-20-20-80-dcl-source-lbnl-vinduesplacering-low.jpg

Vinduesbånd er en enkel måde at skabe et ensartet dagslysindfald. Hvor vinduerne sidder spredt, bør dette passe med eventuelle arbejdspladsers rytme. Figur: DCL, source: LBNL.

 

Alternativt kan vinduer placeres direkte ved siden af en lodret væg eller i to vægge, der støder op mod hinanden, eller i loft og væg, således at den respektive anden overflade belyses af dagslyset og derved reducere luminanskontrasten mellem vindue og vinduesvæg.

I mange ældre bygninger, især kirker og paladser har man brugt lysgallerier (klerestorier), dvs. åbninger, der giver sidelys og som normalt er placeret højt oppe på en væg og parallelt i forhold til rummets akse.

   

dl-20-20-10-werner-osterhaus-moske-istanbul-high.jpg dl-20-20-20-werner-osterhaus-lysgalleri-moske-istanbul-high.jpg

Lysgallerier i Ortaköy Moskeen i Istanbul. Foto: Werner Osterhaus.

 

dl-20-20-30-werner-osterhaus-lysgalleri-aarhus-universitet-high.jpg dl-20-20-40-werner-osterhaus-lysgalleri-aarhus-universitet-high.jpg

Lysgallerier i Søauditoriet på Aarhus Universitet. Foto: Werner Osterhaus.

 

  dl-20-20-50-werner-osterhaus-lysgalleri-supermarked-berlin-high.jpg

Dagslys i supermarked i Berlin. Foto: Werner Osterhaus.

 

  dl-20-20-60-werner-osterhaus-lysgalleri-kapel-gemunden-high.jpg

Lysgallerier i et klosterkapel i Gemünden/Main, Tyskland. Foto: Werner Osterhaus.

 

Lyshylder
En anden lysfordelingstrategi er en vandret finne placeret over øjenhøjde men under loftet, der ofte stikker ud både på indersiden og/eller på ydersiden af vinduesglasset. Disse finner kaldes lyshylder (light shelves) og kan have forskelligt vinduesglas over og under hylden. Deres effektivitet afhænger af orientering, generelt fungerer de bedst på facader, der vender mod solen. I bedste fald kan de resultere i en mere ligelig fordeling af dagslyset i rummet, fordi dagslysniveauet ved vinduet bliver lavere, uden at niveauet i den bagerste del af rummet sænkes for meget.

 

  dl-20-20-100-dcl-source-lbnl-distribution-af-dagslys-high.jpg

Højtsiddende vinduer giver en bedre distribution af dagslys i rummet end lavtsiddende vinduer. En lyshylde forbedrer distributionen af dagslys. Figur: DCL, source: LBNL.

 

 

 

Relaterede emner: