Måling og vurdering af armaturer og lyskilder

Måling og vurdering af armaturer og lyskilder

bmv-30-10-10-dcl-vurdering-af-led-high.jpg

zoomVurdering af lys fra en LED-lyskilde.
Foto: DCL.

Målinger og vurdering af lyskilder og armaturer er helt essentielle i forbindelse med professionel belysningsplanlægning. Ligeledes kan laboratoriemålinger anvendes til at støtte produktudvikling.

En fyldestgørende laboratoriemåling til anvendelse i forbindelse med professionel belysningsplanlægning vha. software indeholder i princippet kun to ting:

  • Et tal for armaturets systemwattage (dvs. det totale effektforbrug for lyskilde og øvrige elbærende dele såsom forkoblingsudstyr, sensorer, dæmpere og lignende)
  • En lysfordelingsfil, som er data for den rumlige fordeling af lyset


Energiforbrug
Traditionelt har det kun været lyskildens effektforbrug, som har været opgjort i armaturets data.

I lysplanlægningssammenhænge er man også nødt til at tillægge effektforbruget i spoler, drivere og andet forkoblingsudstyr - typisk 7-8 % for elektroniske forkoblinger, og lidt mere for konventionelle spoler.

I rene LED-løsninger giver dette ikke rigtig mening, da lyskilden ikke kan fungere alene, og dermed kan lyskildens egeneffekt ikke bestemmes. I så fald kan man måle systemwattagen.

 

 

Armaturer med konventionelle lyskilder (eller med LED-lyskilder med konventionel fatning)

Armaturer med integreret LED

Lyskildens effekt

Måles

-

Tillæg for forkobling mv.

Erfaringstal tillægges i simulering

-

Systemeffekt

Summen af ovenstående

Måles

 

Lysmængde, lysfordeling og lysets farveegenskaber
Lysmængden måles i laboratorium med integrerende målekugle eller spejlgoniometer. Den rumlige lysfordeling kan kun måles med goniometer. Lysets farve­egenskaber kan måles med integrerende målekugle eller goniometer bestykket med en kromametercelle.

 

Relaterede emner: