Håndholdte lysmålere
Der findes flere typer håndholdte instrumenter til måling af belysningsstyrke, luminans og farveegenskaber.
Det mest anvendes måleinstrument til feltmåling af lys er et luxmeter, der, som navnet antyder, måler belysningsstyrker. Derudover kan luminanser måles med et luminansmeter og farveegenskaber med et kromameter.
Luxmeter
Det håndholdte luxmeter indeholder en lysfølsom celle, som
i nogle tilfælde er monteret på en separat holder. Måleresultatet
aflæses på instrumentets skala eller display. Når luxmeterets
fotocelle placeres i et givet punkt på en belyst flade, kan man
aflæse punktets belysningsstyrke. Luxmeteret er det mest benyttede
måleinstrument inden for det belysningstekniske område.
Luxmeter med separat føler. Foto: LMT.
Mange luxmetre kan indstilles til enten at måle de øjeblikkelige belysningsstyrkeværdier i enheden lux, eller til at måle kontinuert over et bestemt tidsrum, hvorved man kan bestemme gennemsnitsværdi, maksimum og minimum. Dette kan være en fordel i forbindelse med dagslysmålinger, hvor lysindfaldet kan variere betydelig over tid.
I luxmeteret er målepunktet i princippet fotocellen (som i praksis er beskyttet af et diffust frontglas), som opsamler og udjævner inputtet fra et lidt større område
En måling med et luxmeter vil som regel være behæftet med et antal unøjagtigheder som følge af målefejl. De typiske målefejl kaldes vinkelfejl og farvefejl.
Farvefejl knytter sig til fotoelementets spektrale følsomhedskurve, som adskiller sig fra øjets. Derfor er det nødvendigt at foretage en farvekorrektion af fotoelementet, så det så vidt det er muligt, opnår samme spektrale følsomhed som øjet. Et eksempel på farvefejl er vist i figuren.
Ifølge 1. cosinuslov er belysningsstyrken proportional med cosinus til lysets indfaldsvinkel. Ved skråt indfaldende lys på luxmeterets fotoelement bør luxmeteret registrere en belysningsstyrke, der er lig med belysningsstyrken ved vinkelret indfaldende lys gange cosinus til indfaldsvinklen. Forskellige typer luxmetre klarer dette mere eller mindre godt og man taler i den forbindelse om vinkel- eller cosinusfejl. Et eksempel på cosisunfejl er vist i figuren.
De to diagrammer viser eksempler på farvefejl og vinkel-/cosinusfejl.
Udover de nævnte målefejl kan fotocellen blive træt og give for lille en strøm. Trætheden afhænger af belysningsstyrken og hvor længe fotoelementet er udsat for denne, dvs. af lyseksponeringen. Trætheden kan give fejl på 5-10 % og kan afhjælpes ved opbevaring af fotoelementet i mørke.
Luminansmeter
Ligesom luxmeteret indeholder luminansmeteret en
fotocelle. Luminansmeteret er indrettet således, at instrumentet
kan udregne luminansen i enheden cd/m2.
Luminansmeteret er gerne indrettet som en kikkert, som man sigter igennem i forbindelse med målingen, og hvor man også kan se målefeltets afgrænsning. Kikkerten kan f.eks. afgrænse målefeltet til en kegle med en åbning på 2°. Det betyder at man har styr på lysstrømmen (i lumen) pr. rumvinkel (i steradianer/ω), og dette kan omregnes til luminansen i cd/m².
Luminansmeter. Foto: LMT.
Luminanskamera
Det er interessant at vide, hvordan brugerne af rum og
omgivelser oplever det samlede luminansbillede i synsfeltet. Til
det formål findes luminanskameraer eller såkaldte
luminansfotometre, som fungerer ligesom de mere kendte infrarøde
kameraer, men bare med et andet måleområde. Med et luminanskamera
får man altså et billede af, hvordan øjet opfatter lysmængden, og
ikke mindst kontraster i synsfeltet. I princippet kan et
almindeligt digitalkamera, som jo også optager synligt lys, med en
passende kalibrering og "false-colour"-billedbehandling bruges til
luminansmåling.
Kromameter
Lysets farveegenskaber kan måles med et håndholdt
kromameter eller spektrofotometer.
Outputtet kan gengives på mange måder:
- Det mest detaljerede output er en spektralkurve, der præcist viser mængden af lys pr. bølgelængde.
- Af spektralfordelingen kan tallene for lysets farvegengivelse, dvs. CRI eller Ra-indeks beregnes.
- Farven i det hvide lys kan også repræsenteres ved farvekoordinater (x,y eller u',v') i CIE's kromaticitetsdiagram.
- Af disse koordinater kan lysets farvetemperatur CCT [K] beregnes.
Flere moderne, håndholdte instrumenter kombinerer overstående målinger med belysningsstyrke i ét instrument.